Ny SBi-anvisning 281 om skimmelsvampe i bygninger

Skimmelvækst i bygninger er ikke kun en udfordring for bygningernes holdbarhed, men også for beboernes sundhed. Udover at skimmelsvampe kan påvirke indeklimaet negativt, medfører det potentielle risici som råd og nedbrydning af konstruktioner.

Om Anvisningen

Den nye SBi-anvisning 281 om Skimmelrenovering giver en dybdegående vejledning i, hvordan skimmelproblemer kan håndteres effektivt og bæredygtigt. Anvisningen er udarbejdet af erfarne eksperter, blandt flere Birgitte Andersen, Erik Brandt og Tommy Bunch-Nielsen. Anvisningen erstatter den tidligere By og Byg Anvisning 205 og følger op på SBi-anvisning 274, der omhandler undersøgelse og vurdering af fugt og skimmel. SBi-anvisning 281 dækker en bred vifte af emner inden for skimmelrenovering herunder:

  • Planlægning og udførelse af skimmelrenovering
  • Sikker og korrekt fjernelse af skimmelvækst
  • kvalitetskontrol af resultatet af skimmel renoveringen    
  • Betydningen af vedligehold og hensigtsmæssig brugeradfærd for at undgå nye skimmelproblemer.

Anvisningen understøtter desuden, hvem der har ansvar for hvad ved skimmelproblemer, og hvordan disse håndteres på en både sundheds- og miljømæssigt forsvarlig måde.

 

Praktisk og omfattende vejledning

Med fokus på at eliminere årsagerne til skimmelvækst viser anvisningen en praktisk tilgang til skimmelrenovering. Den beskriver metoder til effektiv skimmelafrensning, sikrer kvalitetskontrol og gennemgår, hvordan man bedst beskytter bygninger mod nye problemer. Bogen gør brug af klare retningslinjer for, hvornår og hvor omfattende en renovering bør være, og specificerer fx, at selv små områder med synlig skimmel kan kræve sanering,afhængigt af rummets størrelse og anvendelse.

Emneord

Skimmelsvampe, skimmelvækst, fugt, udtørring, skimmelrenovering, skimmelsanering, skimmelafrensning, afrensningsmetoder, sanering, saneringsmetoder, skimmellugt, lugtsanering, slutrengøring, kvalitetssikring, kvalitetskontrol, skimmelprøver, renoveringsproces, bygninger, indeklima, brugeradfærd, tilstandsundersøgelser, vedligeholdsplaner

Hvem henvender anvisningen sig til?

Anvisningen er rettet mod dem, der arbejder direkte med skimmelrenovering herunder


  • Håndværkere
  • Ejendomsadministratorer
  • Driftspersonale
  • Bygningsejere
  • Alle der er ansvarlige for bygningsvedligeholdelse.

Med denne anvisning kan professionelle og ejendomsejere sikre et sundt og sikkert indeklima, reducere risikoen for fremtidige skimmelskader.


Find anvisningen, som nu er lanceret i det nye online format i oversigten over SBi-anvisninger på Anvisninger.dk