• Boligens indretning har stor indflydelse på vores liv og trivsel. Det gælder for alle, men ikke mindst for ældre og personer, der lever med en funktionsnedsættelse. Denne anvisning begrunder og anbefaler en række forhold vedrørende indretning af boliger med udgangspunkt i krav og behov hos synshandicappede og selvhjulpne personer, som anvender hjælpemidler, fx i form af rollator eller kørestol.

    Anvisningen er bygget op om Bygningsreglement 2010, BR10, og uddyber og kommenterer de kapitler, der er relevante i forhold til indretning af tilgængelige boliger (Energistyrelsen, 2014).

    Bygningsreglementet tager højde for de grundlæggende forhold vedrørende indretning af boliger set i forhold til tilgængelighed. Desuden stiller Lov om almene boliger m.v. (Almenboligloven) (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2013) yderligere krav i forbindelse med almene ældreboliger og større almene familieboliger. Ved at følge anbefalingerne i denne anvisning vil kravene i Almenboligloven kunne efterleves.

    Anbefalingerne i denne anvisning skal tilgodese ældre og personer med funktionsnedsættelser, så de kan føre en selvhjulpen tilværelse, eventuelt suppleret med hjælpemidler. Personer med stort plejebehov er således ikke omfattet af denne anvisning.

    Denne anvisning erstatter SBi-anvisning 222, Tilgængelige boliger (Sigbrand & Jensen, 2008) hvad angår afsnittet Anbefalinger om indretning af tilgængelige boliger. Med hensyn til afsnittene Funktionsnedsættelser og Generel Tilgængelighed henvises fortsat til SBi-anvisning 222, indtil planlagte nye publikationer om disse emner udkommer.

    Anvisningen er rettet mod byggeriets aktører: bygherrer, rådgivere, planlæggere, byggesagsbehandlere, boligselskaber og byggevareproducenter m.fl.

    Anvisningen er udarbejdet af rådgiver Lone Sigbrand og rådgiver Philip Henrik Jensen fra SBi.

    Anvisningen er desuden blevet kommenteret af Landsbyggefonden ved Lars Holmsgaard og Sune Skovgaard Nielsen og af arkitekt MAA Sara Asmussen, samt kvalitetssikret af SBi’s rådgivere på tilgængelighedsområdet: Annette Bredmose, Lars Schmidt Pedersen og Søren Ginnerup. SBi takker alle for et godt og konstruktivt samarbejde.

     

    Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København

    Afdelingen for By, Bolig og Ejendom

    Februar 2015

     

    Hans Thor Andersen

    Forskningschef

  • Denne anvisning behandler indretning af boliger, så de er tilgængelige for personer med funktionsnedsættelser.

    De generelle bestemmelser i det gældende bygningsreglement sikrer kun tilgængelighed i boliger i begrænset omfang. Denne anvisning er et supplement til og konkretisering af afsnittene om tilgængelighed i Bygningsreglement 2010, BR10 (Energistyrelsen, 2014) og SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010 (de Place Hansen (red.), 2014).

    Lov om almene boliger m.v. (Almenboligloven) (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2013) stiller desuden krav til indretningen af flere typer almene boliger, bl.a. ældreboliger, der rækker ud over bygningsreglementets generelle bestemmelser. Ved at følge anbefalingerne i denne anvisning vil en bolig også kunne leve op til disse krav.

    Anbefalingerne i anvisningen er rettet mod nybyggeri, til- og ombygninger samt bygninger, der ændres til boligformål.

    Ved projektering af boliger skal der imidlertid tages højde for yderligere lovkrav og anbefalinger, som ikke er omfattet af nærværende anvisning, eksempelvis konstruktions- og brandkrav.

    Når man planlægger nye tilgængelige boliger og forbedrer tilgængeligheden i den eksisterende boligmasse, kræver det en konsekvent opfyldelse af de krav og anbefalinger, der findes på området. Det er en forudsætning for, at personer med funktionsnedsættelser kan få en velfungerende og aktiv hverdag. Blot en enkelt brist kan skabe unødige barrierer og forhindringer, der kan nedsætte graden af uafhængighed og muligheden for at være selvhjulpen.

    Med omtanke og god planlægning kan flere mennesker med funktionsnedsættelser være mere selvhjulpne i egen bolig, besøge andre eller få besøg. Bygninger med god tilgængelighed er desuden lettere at bruge for ældre, beboere med barnevogne, i forbindelse med flytning mv.

    Al erfaring viser, at de bedste resultater opnås ved at indarbejde tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser i alle byggeriets faser fra program til udførelse samt at sikre en grundig og fyldestgørende overlevering mellem de enkelte faser. Det er derfor vigtigt nøje at gennemgå alle tilgængelighedskrav og anbefalinger under skitsering og projektering af både nybyggeri og ombygninger af eksisterende bebyggelse.

    • Grundlag for anvisningen

      • FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap

        Denne anvisning tager udgangspunkt i FN's Konvention om rettigheder for personer med handicap fra 2006. Konventionen skal sikre grundlæggende menneskerettigheder for personer med handicap (Det Centrale Handicapråd, 2014).

        I 2009 ratificerede Danmark konventionen. Danmark er herefter forpligtet til at sikre, at personer med handicap kan nyde de rettigheder, som konventionen foreskriver. I artikel 9 om tilgængelighed fremgår det, at der bl.a. skal træffes passende foranstaltninger for at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har adgang til fysiske omgivelser, både i byområder og i landdistrikter. Disse foranstaltninger gælder specifikt også for boliger.

        I forbindelse med retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet (artikel 19) skal det sikres, at personer med handicap på lige fod med andre har mulighed for at vælge deres bopæl og hvor og hvem, de vil bo med. Personer med handicap skal ikke være forpligtet til at leve i en bestemt boform.

      • Almenboligloven

        I Lov om almene boliger m.v. (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2013) findes der krav til udformning og indretning af almene boliger, der rækker ud over kravene i BR10. Almenboligloven stiller krav om, at der:

        • – i almene ældreboliger skal være adgangsforhold, der er egnede for gangbesværede, og at boligen med hensyn til udstyr og udformning skal være særligt indrettet til brug for ældre og personer med handicap, herunder kørestolsbrugere.

        • – i almene familieboliger, der opføres som tæt, lavt byggeri i én etage med et bruttoetageareal på 85 m² eller derover, skal være mindst ét bade- og toiletrum med et frit manøvreareal med en diameter på mindst 1,5 meter.

        Desuden kan kommunalbestyrelser tillade almene familieboliger opført med et bruttoareal større end 115 m² med henblik på udlejning til husstande med mindst 4 medlemmer, hvoraf mindst et medlem er stærkt bevægelseshæmmet. En forudsætning er, at disse boliger opfylder de krav, der er fastsat til de almene ældreboliger. Ved at følge anbefalingerne til indretning af tilgængelige boliger i nærværende anvisning vil disse lovkrav kunne opfyldes.

      • Forsknings- og erfaringsbaseret viden

        Anbefalingerne i denne anvisning er baseret på eksisterende forsknings- og erfaringsbaseret viden om tilgængelighed i boliger. Anvisningen refererer til en række nationale og internationale kilder, herunder viden om indretning af boliger for ældre og personer med funktionsnedsættelser (Woetmann Nielsen, 2000) samt opmåling af pladskrav for brugere af mobilitetshjælpemidler (Steinfeld et al., 2010).

    • Myndighedskrav og anbefalinger om tilgængelighed

      • Bygningsreglementet

        Hovedformålet med bygningsreglementerne er, at bygninger og anlæg på matriklen skal indrettes under hensyntagen til deres brug og herunder sikre tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser.

        Bygningsreglementet gælder ved nybyggeri, ved ombygninger og ved ændret brug af bygninger.

        I Bygningsreglement 1977 blev der for første gang formuleret krav til tilgængelighed for personer med nedsat bevægelses- og orienteringsevne (Boligministeriet, 1977, kapitel 4.5). Tilgængelighedskravene blev videreført og skærpet i de efterfølgende reglementer, og med Bygningsreglement 2008, BR08, indførtes yderligere krav vedrørende tilgængelighed for personer med handicap, i særdeleshed for personer med bevægelses- og synshandicap (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008).

        BR08 var overvejende baseret på funktionskrav. Dette gælder imidlertid ikke tilgængelighedskrav; her fastholdt man på visse områder målkravene som ufravigelige mindstekrav.

        Den seneste udgave af bygningsreglementet, Bygningsreglement 2010, BR10, blev opdateret pr. 1. januar 2014 (Energistyrelsen, 2014). Krav til tilgængelighed i BR10 er stort set de samme som i BR08.

        Uanset revisioner af bygningsreglementerne og de yderligere anbefalinger er der stadig udfordringer med tilgængeligheden i byggeriet for personer med nedsatte funktionsevner. Det skyldes, at den overvejende del af bygningsmassen er opført efter ældre reglementer, og at det kan være forbundet med omkostningstunge konstruktive ændringer at føre eksisterende byggeri op på et niveau svarende til nybyggeri. Forskning har også vist, at der ofte kan opstå utilsigtede tab af tilgængelighed under byggeprocessen – også i forbindelse med nybyggeri (Frandsen et al., 2012).

        Tilgængelighedskravene i bygningsreglementet har samme juridiske gyldighed som fx kravene til konstruktioner og brandsikkerhed. Som bygherre er det derfor ikke lovligt at se bort fra dem. Det understreger vigtigheden af at arbejde med tilgængelighed gennem hele byggeprocessen.

      • SBi-anvisninger og tjeklister

        Til BR10 har SBi udgivet SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010 (de Place Hansen (red.), 2014). Anvisningen kan anvendes som en hjælp til fortolkning af de generelle bestemmelser om tilgængelighed og henviser til standarder og andet uddybende baggrundsmateriale.

         

        Denne anvisning erstatter SBi-anvisning 222, Tilgængelige boliger (Sigbrand & Jensen, 2008) hvad angår afsnittet Anbefalinger om indretning af tilgængelige boliger. Med hensyn til baggrundsinformation om funktionsnedsættelser og generel tilgængelighed henvises til SBi-anvisning 222, Tilgængelige boliger (Sigbrand & Jensen, 2010), som kan hentes gratis på anvisninger.dk.

        Der henvises desuden til SBi’s elektroniske Tjeklister, der redegør for myndighedernes tilgængelighedskrav og SBi-anbefalinger vedrørende disse emner. Tjeklister kan hentes gratis på sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister

        De grundlæggende anbefalinger til indretning af fritliggende enfamiliehuse samt kæde- og rækkehuse behandles i en kommende SBi-anvisning, Småhuse – indretning og funktion (de Place Hansen et al., under udarbejdelse). Hensigten er, at boliger generelt bør kunne anvendes af mange typer beboere og deres besøgende i flere livssituationer.

        Anbefalinger vedrørende indretning af andre boligtyper som etageboliger, studieboliger m.m. foreligger ikke, men mange anbefalinger vedrørende småhuses indretning kan overføres til disse boligtyper.

      • Kvalitetsniveauer

         

        I SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010 (de Place Hansen (red.), 2014) findes en distinktion mellem tre kvalitetsniveauer af tilgængelighed for at tilbyde arkitekter, bygherrer og andre et redskab til at formulere en højere kvalitet end den, der er anført i bygningsreglementet.

        Tabel 1. Kvalitetsniveauer vedrørende tilgængelighed i SBi-anvisning 230.

        Kvalitetsniveau

        Beskrivelse

        Kvalitetsniveau C

        Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau.

        Kvalitetsniveau B

        Højere kvalitet, fx SBi-anvisninger, standarder m.v.

        Kvalitetsniveau A

        Kvalitet svarende fx til behov hos personer med stort plejebehov og personer med svær overvægt.

         

        Imidlertid er kravene på kvalitetsniveau C, som svarer til bygningsreglementets krav, ikke gennemgribende nok til at sikre tilgængelighed på lige vilkår for alle brugere. Når det gælder boligbyggeri, foreskriver bygningsreglementet således kun, at der skal være niveaufri adgang til boligens yderdøre, døre med fri passagebredde på mindst 0,77 meter samt wc-rum i adgangsetagen.

        Bygningsreglementet alene sikrer altså ikke, at boliger kan anvendes af alle ældre og personer med funktionsnedsættelser. Det er derfor vigtigt at gøre opmærksom på, at hvis boligen skal være tilgængelig for et større antal selvhjulpne ældre og personer med handicap, er det kvalitetsniveau B, man skal gå ud fra.

        Anbefalingerne i nærværende anvisning er overvejende på kvalitetsniveau B og i nogle tilfælde niveau A. Dermed er denne anvisnings anbefalinger mere omfattende end myndighedskravene, der er angivet i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010 (de Place Hansen (red.), 2014).

    • Målkrav

      Denne anvisning samt SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010 (de Place Hansen (red.), 2014) tager udgangspunkt i opdateret viden om målkrav for selvhjulpne kørestolsbrugere, der sidder i manuelle eller joystickstyrede elkørestole. Disse målkrav sikrer også den nødvendige plads til fri passage og arealer til manøvrering for personer, der anvender rollator eller stok samt andre personer med gangbesvær. Alle disse personer kan endvidere klare daglige gøremål som personlig hygiejne og madlavning uden assistance fra hjælper.

      De anbefalede mål på afstande og arealer i denne anvisning er mindstemål. Hvis man vil sikre, at størsteparten af brugere af både manuelle og elkørestole kan anvende boligen, bør man derfor tage højde for, at større manøvrearealer eventuelt kan være nødvendige og skal kunne fremskaffes, fx ved at ændre indretning eller møblering.

      Nyere international forskning viser, at det kan kræve et areal på 1,90 × 1,90 meter, hvis 90 % af amerikanske selvhjulpne brugere i manuel kørestol skal kunne vende 360 grader, og et areal på 2,10 × 2,10 meter, hvis 90 % af brugerne i elkørestol skal kunne vende 360 grader (Steinfeld et al., 2010).

      360-graders vending har dog begrænset betydning for indretning af boligen, hvorimod det er 90- og 180-graders vendinger, der bør tages hensyn til. Der mangler dog generelt opdateret forskning set ud fra et dansk/-skandinavisk synspunkt med hensyn til pladsbehov og manøvrearealer for brugere af mobilitetshjælpemidler.

      Bemærk at målkrav i tidligere SBi-anvisninger vedrørende boliger for ældre og personer med funktionsnedsættelser generelt er underdimensionerede i forhold til viden i dag.

    • Anvisningens opbygning

      Anvisningen består af en række anbefalinger til indretning af tilgængelige boliger. I den tidligere SBi-anvisning 222, Tilgængelige boliger (Sigbrand & Jensen, 2008) indgik også afsnit om Funktionsnedsættelser og Generel tilgængelighed. Disse informationer planlægges at indgå i nye SBi-anvisninger om henholdsvis brugerbehov og definitioner og begreber. Indtil disse udkommer, henvises til SBi-anvisning 222.

      Kun punkter i BR10 og Almenboligloven, der har relevans for indretning af tilgængelige boliger, er taget med i denne anvisning.

      Anbefalingerne indeholder herudover en række andre aspekter vedrørende boligens rum, der ikke behandles i lovgivningen.

      Alle mål er angivet i mm eller meter.

       

        1. 1.1 Generelle krav og anbefalinger

      Denne anvisning omhandler selve boligens tilgængelighed. Men for at nå sikkert frem til boligen er det imidlertid altafgørende, at adgangsforholdene lever op til kravene i Bygningsreglement 2010, BR10 (Energistyrelsen, 2014), så der ikke opstår tilgængelighedsbarrierer for personer med funktionsnedsættelser. Der skal tages hensyn til parkeringsarealer, adgangs- og tilkørselsarealer på udearealer, adgangsforhold og fælles adgangsveje i bygning samt værn ved ramper og trapper.

      Der henvises i den forbindelse til SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010 (de Place Hansen (red.), 2014), som kan læses gratis i onlineudgave.

      Der henvises endvidere til SBi’s Tjeklister for redegørelse og uddybning af tilgængelighedskrav og de tilknyttede SBi-anbefalinger. Tjeklister kan hentes gratis på sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister.

      I de efterfølgende afsnit opsummeres de væsentligste forhold med betydning for den tilgængelige bolig, uanset om den er opført som et fritliggende enfamiliehus, som del af en sammenbygget bebyggelse eller som etagebolig.

        1. 1.2 Parkeringsarealer for biler og cykler m.m.

      Der er i BR10, kap 2.4.2, krav til at udlægge og udforme areal til parkering af biler, cykler, motorcykler m.m. i bebyggelser. Ved udformningen af parkeringspladser for biler skal et passende antal pladser udformes, så de kan anvendes af personer med handicap.

      Handicapparkeringspladser bør have et brugsareal på 3,5 × 5,0 meter og bør placeres så nær indgangen som muligt. Mindst én handicapparkeringsplads bør have et brugsareal på 4,5 × 8,0 meter af hensyn til kassevogne med lift bagpå.

      Der er ikke krav om handicapparkeringspladser i forbindelse med fritliggende enfamilieshuse og sommerhuse i sommerhusområder.

      Ved tilgængelige boliger bør der også afsættes plads til parkering af fx trehjulede voksencykler og el-scootere, gerne under overdækning med tilstrækkelig frihøjde. Parkering af cykler, el-scootere m.m. bør kunne ske tæt på indgang og uden for adgangsarealer, så de ikke er til gene for gående.

       

      Tabel 2. Vejledende brugsarealer på parkeringspladser ved 90° parkering (uden manøvreareal).

       

      Bredde [m]

      Længde [m]

      Anbefalet frihøjde [m]

      Personbil

      2,5

      5,0

      2,1

      Handicapplads til personbil

      3,5

      5,0

      2,1

      Handicapplads til kassevogn

      4,5

      8,0

      2,61)

      Motorcykel

      1,0

      2,0

      2,1

      Cykel

      0,6

      2,0

      2,1

      3-hjulet voksencykel

      1,0

      2,0

      2,1

      El-scooter

      1,0

      2.0

      2,1

      1) En frihøjde på 2,6 meter i skur eller carport kræver almindeligvis godkendelse fra bygningsmyndighederne.

      Se endvidere SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 2.4.2 Parkeringsarealer (de Place Hansen (red.), 2014) og den kommende SBi-anvisning, Småhuse – indretning og funktion (de Place Hansen et al., under udarbejdelse) for yderligere uddybning.

        1. 1.3 Adgangs- og tilkørselsarealer

      BR10 stiller i kap.2.4.3, stk. 1-3, krav om, at adgangs- og tilkørselsarealer skal være udformet, så bebyggelsen kan benyttes af personer med handicap. Det betyder, at adgangsarealet fra vej, herunder parkeringsplads, til ejendommens ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være adskilt på tydelig følbar måde, fx ved en kantsten, opkant eller belægningsskift fra andre trafikformer, både biler og cykler. Adgangsarealet skal være mindst 1,3 meter bredt og med jævn fast belægning.

      Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn eller ved rampe. Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20 og skal udføres med en vandret plads for hver ende på minimum 1,3 × 1,3 meter samt med håndlister. Hvis hældningen er mindre end 1:20, kræves der ikke håndlister, hvis rampen er forsynet med værn eller er udført som terrænudligning uden fare for fald til siderne.

      Terrænudligninger og ramper kan suppleres med trapper. Det kan være hensigtsmæssigt ved længere ramper, da trin kan nedsætte gangafstande for gangbesværede betydeligt.

      Udendørs trapper skal udføres med en stigning (trinhøjde) på højst 150 mm og en grund (trinflade) på mindst 300 mm. Trapper i adgangsveje skal forsynes med gribeegnede håndlister i begge sider.

      Oven for trapper i adgangsveje skal der i hele trappens bredde udføres et belægningsskift med dybde på 0,9 meter, som både i farve og følbarhed adskiller sig markant fra den øvrige belægning. Det yderste af trinflader og trinforkanter skal markeres med kontrastfarve.

      Figur 1. Belægningsskift med anden farve og følbarhed ved top af trappe.

      Figur 1. Belægningsskift med anden farve og følbarhed ved top af trappe.

      Adgangs- og tilkørselsarealer skal forsynes med belysning. Trapper og ramper skal belyses stærkest. Se endvidere SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 2.4.3 Adgangs- og tilkørselsarealer (de Place Hansen (red.), 2014) for yderligere uddybning.

        1. 1.4 Adgangsforhold

      Der er krav i BR10, kap 3.2.1, om, at der skal være niveaufri adgang til alle dele af bygningens stueetage (adgangsetage), herunder også eventuelle elevatorer. Eventuelle niveauforskelle skal reguleres i adgangsarealet uden for bygningen.

      Uden for alle yderdøre, også have-, altan- og terrassedøre, skal der være et vandret fast areal på 1,5 × 1,5 meter målt fra dørens hængselside. Åbnes døren udad, lægges der yderligere 0,2 meter til langs bygningsfacaden.

      Arealet ud for yderdøren skal markeres følbart, fx med fliser i græsareal eller ved anden farve end den omkringliggende belægning. Arealet skal være i samme niveau som indvendigt gulv. Se SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.2.1 Generelt (de Place Hansen (red.), 2014) for yderligere uddybning af adgangsforhold.

      Kravet om niveaufri adgang giver særlige udfordringer med hensyn til fugtsikring af bygningens sokkel. En løsning kan være etablering af lokale terrænhævninger mellem det vandrette areal og sokkel. Se yderligere i SBi-anvisning 230, Anvisning om bygningsreglement 2010, 2.4.3 Adgangs- og tilkørselsarealer (de Place Hansen (red.), 2014).

      Detaljerede byggetekniske løsninger på udformning af niveaufri adgang findes i SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger, 7.4.1 Niveaufri adgang (Brandt et al., 2013).

        1. 1.5 Fælles adgangsveje

      Ifølge BR10, kap. 3.2.2, fører fælles adgangsveje i sammenhæng med denne anvisning frem til to eller flere boliger og omfatter bl.a. altan- og svalegange, gange, ramper m.m., i og uden på bygning.

      Fælles adgangsveje skal kunne passeres uhindret i deres fulde bredde og skal markeres ved forskelle i materialer, farver eller belysning. Den fri bredde skal være mindst 1,3 meter.

      Eventuelle ramper i fælles adgangsveje må højst have en hældning på 1:20 og skal forsynes med værn og håndlister.

      Trapper i fælles adgangsveje skal være lette og sikre at gå på med en stigning på højst 180 mm og en tilstrækkelig bredde mellem håndlisterne i forhold til brugen det pågældende sted.

      I bygninger med tre etager og derover skal der installeres mindst én elevator, der kan betjene hver etage, herunder eventuel udnyttet tagetage og kælder. Enfamiliehuse i flere etager er undtaget fra bestemmelsen.

      En bygning med adgang i stueplan, 1. og 2. sal regnes for en bygning med tre etager. Kælder medregnes ikke ved opgørelse af etageantallet. I nybyggerier bør elevatorer placeres centralt for bygningens væsentligste funktioner, og størrelse og kapacitet bør afpasses behovet i bygningen.

      Se endvidere SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.2.2 Fælles adgangsveje (de Place Hansen (red.), 2014) for yderligere uddybning.

        1. 1.6 Værn ved trapper og ramper

      Gange, trapper og ramper i fælles adgangsveje samt altaner, franske altandøre, altangange, luftsluser, tagterrasser, udvendige trapper og andre hævede opholdsarealer skal sikres med værn og forsynes med håndlister.

      Håndlister skal være nemme at gribe om og holde fast i.

      Alle typer af værn eller rækværk skal udformes under hensyn til bygningens anvendelse, så personer sikres på betryggende måde.

      For yderligere uddybning se SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 3.2.3 Fælles adgangsveje (de Place Hansen (red.), 2014).

       

        1. 2.1 Generelle krav og anbefalinger

      Bygninger skal udformes og indrettes, så der under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til sikkerhed, sundhed, tilgængelighed og anvendelse for alle samt renholdelse og vedligeholdelse (BR 10 kap. 3.1, stk. 1). Dette udløser en række tilgængelighedsmæssige krav og anbefalinger til indretning af boligens rum, som er beskrevet i de følgende afsnit.

            1. 2.1.1 Brugsmæssig kvalitet

        Boligen skal være egnet til beboere i alle livsfaser og bør kunne tilpasses den enkelte beboers individuelle og skiftende behov.

        Boliger, der indrettes med:

         

        • – niveaufri adgang til alle indgange

        • – niveaufri adgang til alle rum

        • – et rummeligt bade- og wc-rum

        • – brede døre

        • – lave eller ingen dørtrin

        øger muligheden for, at beboerne kan blive boende hele livet.

        Adgangsetagen bør som minimum indeholde: køkken, soverum, opholdsrum samt et rummeligt bade- og wc-rum. Alle boligens rum bør planlægges og disponeres, så de er fleksible i deres anvendelse. Derudover bør boligen være besøgsegnet for personer med funktionsnedsættelser.

        Boligens brugsmæssige kvaliteter øges, når den kan indrettes på flere forskellige måder, så de enkelte rum kan tilpasses mange forskellige behov og livssituationer.

        Rummene i den tilgængelige bolig med tilhørende ganglinjer.

        Figur 2. Den tilgængelige bolig med tilhørende ganglinjer.

        En bolig, der planlægges med gode kontraster i farvevalg mellem gulve og vægge samt mellem døre og vægge, gør boligen lettere at orientere sig i for personer med nedsat syn.

        Det er vigtigt at påpege, at boligens rum i praksis bør planlægges med udgangspunkt i rummenes funktion.

            1. 2.1.2 Enkeltrum

        Spise- og opholdsrum er boligens primære rum. Der bør være plads til, at en kørestolsbruger kan komme rundt i rummene og betjene fx vinduer og fjernsyn og køre ind til spise- og sofabord.

        Ethvert rum bør kunne møbleres efter hensigten og have et frit manøvreareal på mindst 1,5 × 1,5 meter.

            1. 2.1.3 Ganglinjer og passager

        Boligens ganglinjer er af afgørende betydning for boligens funktionelle indretning, herunder møblerbarheden. Derfor bør ganglinjerne have en fri bredde på min. 1,0 meter. For de mest anvendte passager anbefales mindst 1,3 meter.

        Ved at ganglinjer gøres parallelle med ydervægge, vil det lette orienteringen for blinde og svagsynede (Dansk Blindesamfund, 2014). Kan indfaldende modlys i færdselsretningerne ikke undgås, bør der være mulighed for at afskærme for det.

        Der bør ikke være blænding fra belysningsarmaturer.

        Ganglinjer bør være så korte, lige og farbare som muligt. Se også afsnit 2.11 Gangbredder.

            1. 2.1.4 Gulve og dørtrin

        Gulve bør være sikre at gå på og være konstruerede til færdsel med kørestol. Færdsel bør ikke besværliggøres med tykke tæppebelægninger eller blanke gulvoverflader, som kan give blændingsgener.

        Dørtrin skal være så lave som muligt (maksimum 25 mm) og udformet sådan, at en kørestol let kan passere. Hvis dørtrinet er for højt, kan man forsænke bundstykket i karmen, se figur 3.

        For kørestols- og rollatorbrugere vil det ideelle være, at der ikke er dørtrin inde i boligen.

        Som erstatning for dørtrin inde i boligen kan man indfælde dørtætningslister på dørbladet, så lyd mellem rummene dæmpes.

        Tabel 3. Krav og anbefalinger til dørtrinshøjder.

        Kvalitetsniveau

        Beskrivelse

        Kvalitetsniveau C

        Højde på dørtrin maksimum 25 mm.

        Kvalitetsniveau B

        Højde på dørtrin maksimum 15 mm. Gør det lettere for kørestolsbrugere og rollatorbrugere at passere.

        Kvalitetsniveau A

        Ingen dørtrin. Gør, at kørestolsbrugere og rollatorbrugere kan passere uhindret.

         

        Udformning af dørtrin på maksimum 25 mm med forsænket bundstykke.

        Figur 3. Eksempel på udformning af dørtrin med forsænket bundstykke.

        1. 2.2 Entré og gang

      En rummelig entré giver mulighed for at manøvrere en kørestol eller en rollator. Entréen bør have en fri bredde på mindst 1,3 meter. Foran entrédøren bør der indvendigt være et areal på mindst 1,5 × 1,5 meter fri af døren til manøvrering af en kørestol.

      Der skal være tilstrækkelige friarealer foran døre og evt. garderobeskabe til manøvrering for en kørestolsbruger. Se afsnit 2.11 Gangbredder og 2.2.3 Skabe og skuffer.

            1. 2.2.1 Entrédør

        Entrédøren bør have en fri bredde på mindst 0,87 meter, så en kørestolsbruger uhindret kan komme igennem døråbningen. Hvis døren går ud til en fælles adgangsvej, skal der være mindst 0,5 meter ved siden af døren modsat hængselsiden, uanset om døren åbner udad eller indad i boligen. Kravet er begrundet i hensynet til kørestolsbrugerens betjening af døren.

        Døren bør kunne låses op og åbnes med én hånd og en åbningskraft på højst 25N svarende til en vægt på ca. 2,5 kg.

        Døren kan med fordel være forberedt til automatisk åbning og lukning. Lås anbringes bedst 0,8-1,0 meter over gulvet. Det er praktisk med plads til en taskehylde eller bænk uden for entrédøren, så det er nemt at stille ting fra sig, mens døren åbnes, eller man kan sætte sig, mens nøglen findes frem.

        Se også afsnit 2.10 Dørbredder og 2.11 Gangbredder.

            1. 2.2.2 Belysning

        Belysningen i gangen bør være retningsbestemt for at understrege forløbet af gangen.

        Justerbare spotarmaturer kan fungere som almenbelysning. Spejle bør have en lyskilde i hovedhøjde på hver side. Det er vigtigt, at det er personen foran spejlet, der belyses og ikke spejlfladen (Norges byggforskningsinstitut, 1999).

        Anbefalede belysningsstyrker for svagsynede i entré og gang ligger i intervallet 300-500 lux.

        Se i øvrigt afsnit 3.2.2 Elektrisk belysning.

        Gang med retningsbestemt belysning.

        Figur 4. Gang med retningsbestemt belysning.

            1. 2.2.3 Skabe og skuffer

        En stående person behøver en fri afstand på 1,0 meter og i hugstilling 1,1 meter ud for skuffer og skabe med skydelåger og udtræksbakker. Behovet for fri afstand er 1,3 meter, hvis skabene har hængslede skabslåger med en bredde på 0,6 meter. Skabslåger kan med fordel monteres med 180-graders hængsel i stedet for standard 110-graders hængsel.

        Med en fri afstand på 1,1 meter er det kun i meget begrænset omfang muligt for kørestolsbrugere at betjene skuffer, og da kun fra siden. Det er ofte nødvendigt og altid mere bekvemt at kunne åbne og lukke en skuffe forfra. Behovet for fri afstand ud for skuffer og skabe er derfor mindst 1,5 meter, dog 1,4 meter ved sokkel tilbagetrukket mindst 0,1 meter og med en højde på 0,2 meter.

        Skabe er lettest at betjene, når de er udstyret med skuffer eller skydedøre og udtræksbakker. Fordelen ved skydedøre er, at de ikke optager plads i rummet, og at kørestolsbrugeren ikke behøver at flytte sig for at åbne skabet.

        Ved garderobeskabe er det vigtigt for kørestolsbrugere, at bøjlestang med tøj kan trækkes ud og sænkes. Hvis bøjlestangen er fastmonteret, bør den placeres i en højde på 1,2 meter af hensyn til kørestolsbrugeres rækkevidde. En fri afstand ud for garderobeskabet på 1,7 meter er i reglen nødvendig, for at kørestolsbrugere bekvemt kan anvende garderobeskabet.

        Måleangivelser på plads og højder ved skabe og skuffer. Se tekst.

        Figur 5. Mål på plads og højder ved skabe og skuffer.

        1. 2.3 Køkken

            1. 2.3.1 Generelle krav

        Ifølge BR10, kap. 3.3.1, stk. 3, skal en bolig indeholde et køkken, enten som et selvstændigt rum, i forbindelse med beboelsesrum eller som en kogeniche i boliger på under 50 m².

        I henhold til BR10, kap. 3.3.1, stk. 7, skal køkkener være indrettet, så køkkenarbejdet kan foregå på en hensigtsmæssig og betryggende måde.

        Køkkener bør være forberedt, så de kan tilpasses forskellige behov og ændrede livssituationer. Det er vigtigt, at der kan etableres mulighed for at kunne arbejde i køkkenet såvel fra en siddende som stående stilling.

        I sin ph.d.-afhandling Det multifunktionelle køkken: En undersøgelse af og forsøg med særlige brugerbehov gør Storgaard (2000) rede for forsøg med og udvikling af et multifunktionelt køkken til en kørestolsbruger. Køkkenet, som blev udført i prototype i fuld skala i en lejlighed i Århus, blev i en længere periode afprøvet af forskellige brugere på dagligdagens vilkår.

        Den selvhjulpne kørestolsbruger har behov for:

         

        • – at der er gode friarealer i køkkenet

        • – at kogeplader, ovn, vask og køleskab er placeret tæt på hinanden

        • – at der er fri benplads under vask, tilberedningspladser og kogeplader.

        Når der skal tages hensyn til en bred brugergruppe, opstår der ofte modstridende krav og ønsker. Men multifunktionelt køkkeninventar, som tilgodeser de vekslende behov, en beboer har gennem sin levetid, rummer muligheder for tilpasninger. Det kan bidrage til, at brugeren kan fortsætte med at udføre ønskede aktiviteter og derved forbliver så selvhjulpen som muligt så længe som muligt (Storgaard, 2000).

            1. 2.3.2 Køkkenets placering

        Der bør være nem adgang fra køkken til opholdsrum, og der bør nemt kunne skabes visuel og auditiv kontakt mellem personer, der opholder sig i de to rum. Dette kan opnås ved, at de to rum står i åben forbindelse med hinanden eller ved en dørgennemgang. Døren kan udføres som en bredere skydedør, så der er god kontakt mellem rummene. Ligger køkken og opholdsrum ikke ved siden af hinanden, bør dørene til rummene placeres over for hinanden eller i vinkel, så der er mulighed for kontakt mellem de to rum.

        Der bør kunne indrettes spiseplads i umiddelbar nærhed af køkkenbordsopstillingen for at opnå korte færdselsveje.

        Det er ønskeligt, at der fra køkkenet er god visuel og auditiv kontakt til omgivelserne udenfor, blandt andet af hensyn til børns leg og nem adgang til udendørs opholds- og spiseplads.

            1. 2.3.3 Manøvrearealer

        Foran køkkenbord, hårde hvidevarer og skabe bør der være eller nemt kunne etableres manøvrearealer på mindst 1,5 × 1,5 meter (se tabel 4. Anbefalede manøvrearealer i køkken).

         

        Er der fri benplads under køkkenbordets arbejdspladser, kan dette areal indgå som en del af manøvrearealet og derved mindske behovet for fri afstand.

        Tabel 4. Anbefalede manøvrearealer i køkken.

        Kvalitetsniveau

        Beskrivelse

        Kvalitetsniveau C

        Vejledende fri afstand 1,1 meter ud for arbejdspladser.

        Kvalitetsniveau B

        Frit areal på 1,5 × 1,5 meter. 85 % af brugere med manuel eller el-kørestol kan vende 90 grader (BSi, 2010).

        Frit areal på 1,6 × 2,15 meter. 90 % af brugere med manuel eller el-kørestol kan vende 180 grader (BSi, 2010).

        Kvalitetsniveau A

        Frit areal på 1,75 × 1,75 meter. Gør det muligt for hjælper at vende 180 grader med manuel kørestol (Ribe Amts Hjælpemiddelcentral, 2001). Gør det også muligt for personer med svær overvægt i manuel kørestol at manøvrere (Bøgedal et al., 2012).

         

            1. 2.3.4 Køkkenets indretning

        Det er vigtigt, at kogeplader, tilberedningsplads, vask, ovn og køleskab placeres hensigtsmæssigt i forhold til hinanden.

        Et ensidigt køkken med alle elementer på samme væg giver for stor afstand mellem yderpunkterne og er derfor generelt ikke egnet for kørestolsbrugere. Et tosidigt køkken er heller ikke egnet for personer i kørestol, fordi brugeren skal kunne vende 180 grader under tilberedningen. Hvis denne type alligevel anvendes, er det vigtigt, at vask og kogeplader er placeret på samme side, så man undgår at flytte gryder m.m. fra det ene bord til det andet.

        Det L-formede køkken er at foretrække ved indretning af et køkken. Afstandene mellem arbejdspladserne er korte, og der er god plads til kørestolen.

        Med en arbejdsplads placeret i hjørnet af en vinkelopstilling vil man fra siddende stilling kunne nå et større stykke af køkkenbordet uden at flytte sig. Endvidere vil vinkelopstillingen ofte være den mest pladsøkonomiske måde at indrette et køkken på, med eller uden spiseplads.

        Vask og kogeplader bør sidde i en sammenhængende bordplade, så det er muligt, hvis bordpladen er varmefast, for personer med få kræfter at ’trække’ gryder, pander og lignende hen over bordet. Dette øger sikkerheden betydeligt mod eksempelvis skoldning ved madlavning, idet risikoen for at tabe varme eller tunge ting mindskes.

         

         

        L-formet køkken med måleangivelser på højdeindstillelige og mobile køkkenelementer. Se tekst.

        Figur 6. L-formet køkken med højdeindstillelige og mobile køkkenelementer.

            1. 2.3.5 Højder

        Højder på køkkenbord, vask, kogeplader, ovn, overskabe m.m. bør kunne tilpasses, så arbejdsfladerne er ergonomisk korrekte.

        Køkkenbord med vask, kogeplader og tilberedningsplads bør kunne varieres i højdeintervallet 0,7-0,9 meter. Dette interval gør det muligt for både kørestolsbrugere og stående at arbejde i køkkenet. Køkkenbordet vil som regel være enten gulvstående eller ophængt på vægskinner.

        Under faste køkkenbordsplader bør der være en frihøjde på mindst 0,68 meter, så kørestolsbrugere kan komme ind under med benene.

            1. 2.3.6 Sokler

        Sokler bør være mindst 0,2 meter høje af hensyn til kørestolens fodstøtter og brugerens fødder.

            1. 2.3.7 Overskabe

        Overskabe bør monteres på et hæve-sænkesystem, der kan sænke skabssektionerne og føre dem frem til forkant af køkkenbordet til en højde ca. 0,3 meter over bordpladen. På denne måde kan også kørestolsbrugeren nå hylder i skabene.

        Højdereguleringen bør være fjernbetjent.

            1. 2.3.8 Underskabe

        Underskabe under vask, kogeplads og tilberedningspladser bør nemt kunne fjernes, hvis der er behov for at arbejde i siddende stilling. Er der kun lejlighedsvis behov for, at underskabene fjernes, kan de monteres på hjul og eventuelt også fungere som frasætningspladser under arbejdet.

        Underskabe bør være udformet som skuffeelementer.

            1. 2.3.9 Skabslåger og skuffer

        Skabslåger og skuffer bør være letgående, hængslede hensigtsmæssigt i forhold til arbejdsgange og lette at betjene med én hånd og lille kraft både fra siddende og stående stilling.

        Hvis underskabe udformes med hængslede låger, bør disse kunne åbnes 180 grader, så kørestolsbrugeren uden problemer kan hente ting i skabene. Brede, hængslede skabslåger i overskabe er ikke egnede for kørestolsbrugere, blinde og svagsynede, idet de er besværlige at åbne. Der er endvidere risiko for, at blinde og svagsynede kan støde hovedet på en halvt åbentstående låge.

        Skabslåger kan med fordel være af lift-up-typen. Sidehængslede låger kan udformes som dobbeltlåger, og den enkelte låge bør ikke være bredere end 0,3-0,4 meter, så den ikke rager ud over bordkanten i åben tilstand. Låger kan også udformes som skydelåger.

        For udviklingshæmmede og personer med erhvervet hjerneskade kan det blive lettere at anvende køkkenet, hvis skabslåger forsynes med letforståelige piktogrammer, der viser, hvor ting er placeret.

            1. 2.3.10 Greb

        Greb bør udformes som bøjlegreb og være så store, at de kan betjenes med lukket hånd.

            1. 2.3.11 Udtræksplader

        Udtræksplader er et godt supplement til bordpladen, og pladerne udnyttes bedst, hvis de er monteret på letgående udtræksskinner, så arbejdsfladen bliver så stor som muligt.

            1. 2.3.12 Affaldsbeholdere

        Affaldssortering i den enkelte husstand er et stigende krav og afføder behov for plads til beholdere til de forskellige affaldsfraktioner. De enkelte kommuner har på basis af Bekendtgørelse om affald (Affaldsbekendtgørelsen) udarbejdet kommunale regulativer med specifikke forhold vedrørende sortering, beholdere og deres placering (Miljøministeriet, 2012). De kommunale krav til affaldssortering og -håndtering kan også have indflydelse på affaldssorteringen indendørs og på antal, placering og udformning af affaldsbeholdere i køkken og bryggers.

        Affaldsbeholdere til kildesortering og posestativer bør være nemme at betjene. Affaldsposer bør være nemme at montere med én hånd. Posestativet placeres bedst i et stativ under køkkenvask eller på hjul eller skinner i den eventuelle fri plads i skabet.

            1. 2.3.13 Vask

        Vasken bør have et tilbageliggende, fleksibelt afløb, ligesom vandtilførselen bør være fleksibel af hensyn til højderegulering. Stålvaske bør være underlimede, så der ikke er kant mellem vask og bordplade, samt isolerede på undersiden, så kørestolsbrugere ikke brænder sig.

            1. 2.3.14 Kogeplader

        Det er en fordel for personer med få armkræfter, at kogepladerne har plane overflader (keramiske kogeplader). Det er derimod ikke hensigtsmæssigt for en blind, idet den pågældende ikke vil være i stand til at mærke, hvor gryder og pander skal placeres, med mindre de er tændt. Betjening bør være med drejeknapper med faste hak. ”Fingertouch” og ”display” bør undgås af hensyn til synshandicappede.

            1. 2.3.15 Ovn/mikroovn

        Ovne bør placeres med underside i bordhøjde eller automatisk kunne sænkes til en god arbejdshøjde med frasætningsplads ved en af siderne.

            1. 2.3.16 Køle-fryseskab

        Køle-fryseskab bør anbringes med laveste hylde 0,4 meter over gulv og med øverste hylde maks. 1,2 meter over gulv. Køleskabets låge bør være forsynet med et langt bøjlegreb. Det er vigtigt, at køleskabets åbningsside vender mod køkkenbordet, så afstanden fra køleskabet til køkkenbordet er så kort som muligt.

            1. 2.3.17 Opvaskemaskine

        Opvaskemaskine bør anbringes med nederste kurv 0,4 meter over gulv i bekvem betjeningshøjde for kørestolsbrugere.

            1. 2.3.18 Overflader

        Alle overflader i køkkenet bør være robuste og nemme at gøre rene og vedligeholde.

            1. 2.3.19 Betjeningsgreb- og betjeningspanel

        Betjeningsgreb på blandingsbatteri og hårde hvidevarer, herunder emhætte, bør kunne betjenes fra både venstre og højre side med én hånd og lille kraft fra både siddende og stående stilling.

        Indstillingsmuligheder bør være nemme at forstå og kunne ses, føles og høres (som klik).

        Betjeningspanelet til kogeplader samt højdeindstilling af køkkenborde, overskabe m.m. kan med fordel placeres i bordets sarg.

            1. 2.3.20 Belysning

        Ved alle arbejdspladser i køkkenet bør der ud over godt dagslys og god almenbelysning være god arbejdsbelysning med ikke-blændende lys fra både højre og venstre side. Lyset bør have gode farvegengivende egenskaber. For at sikre gode synsforhold bør overfladerne være diffust reflekterende, gerne ensfarvede og med en farve, der er i god kontrast til køkkenredskaber og -service.

        Armaturer placeret under overskabe bør skærmes med fx en forkantliste for at undgå blænding (Norges byggforskningsinstitut,1999).

        Anbefalede belysningsstyrker for svagsynede i køkken ligger i intervallet 500-1000 lux, stærkest på arbejdsflader som fx kogeplader og vask.

            1. 2.3.21 Spiseplads

        Spisepladsen i køkken og opholdsrum bør kunne indrettes så fleksibelt, at den kan udvides med ekstra plader, så der er den nødvendige plads til en kørestolsbruger ved bordet. Det vil sige, at der skal kunne etableres en fri afstand på mindst 1,5 meter og frihøjde under eventuel sarg på mindst 0,68 meter ved en eller flere af bordets sider, uden at pladsen for øvrige siddepladser reduceres. Dette lader sig som regel bedst gøre ved, at passagebredder mellem inventar og de enkelte møbelgrupper samt mellem møbelgrupperne indbyrdes dimensioneres så rigelige, at uhindret passage er mulig.

        Ved spisebordet bør der være lampeudtag for ekstra arbejdsbelysning, og spisebordet bør være placeret, så det indfaldende dagslys kommer fra siden.

        Spisepladser bør belyses over hele bordfladen. En regulerbar pendel med nedadrettet skærm er en god løsning. Underkant af lampen bør placeres lidt over øjenhøjde, ca. 0,5-0,7 meter over bordfladen. Lange spiseborde bør udstyres med to-tre mindre pendler (Norges byggforskningsinstitut, 1999).

        1. 2.4 Opholdsrum

            1. 2.4.1 Generelle forhold

        Et opholdsrum bør have tilstrækkelig plads og udformes, så det kan indrettes på forskellige måder med almindelige møbelopstillinger som spiseplads, sofagruppe og tv, så en person i kørestol ubesværet kan bruge møbelgrupperne og enkeltmøblerne samt forflytte sig fra kørestol til siddemøbler. Der bør derfor beregnes et friareal på mindst 1,5 × 1,5 meter ved hver møbelgruppe, som det fremgår af figur 7.

        Opholdsrum med ganglinjer og vendearealer for kørestolsbrugere på min. 1,5 x 1,5 meter.

        Figur 7. Opholdsrum med ganglinjer og vendearealer for kørestolsbrugere.

        Rummet bør give mulighed for, at væggene møbleres med almindelige møbler som reoler, skabe og lignende, uden at det går ud over passagebredderne mellem møbelgrupperne indbyrdes og mellem møbelgrupperne og de vægstående møbler.

        Rækkehøjde i intervallet 0,4-1,2 meter, bord med plads til kørestolsbrugerens ben under sarg på 0,68 meter.

        Figur 8. Rækkehøjde og plads til kørestol.

        Møbelgrupperne bør så vidt muligt kunne placeres, så det indfaldende dagslys kommer fra siden.

        Vinduer og terrasse- eller altandøre bør være udformet, så det er nemt at afblænde for eventuelt generende sollys med markiser, persienner, gardiner eller lignende.

        Rummet bør orienteres med solindfald fra syd. Orienteres det mod vest, bør der også være solindfald til rummet fra øst.

            1. 2.4.2 Placering

        Opholdsrum bør have direkte adgang fra entré og være placeret nær køkken, eventuelt med direkte adgang hertil.

        Ved længerevarende sengeleje er det en fordel, at opholdsrummet ligger i tæt forbindelse til et soverum. Det kan øge boligens fleksibilitet, hvis væggen mellem sove- og opholdsrum er flytbar. Ved adskillelse med en bred skydedør vil rummene i reglen kunne anvendes sammenhængende.

        Fra opholdsrummet bør der være direkte og niveaufri udgang til det fri, enten til altan, terrasse eller have, så der kan etableres god kontakt til ophold ude.

            1. 2.4.3 Belysning

        En belysningsstyrke på 500-800 lux sikrer, at svagsynede kan orientere sig i rummet. Ved nærsynsopgaver, som fx at læse, skrive eller sy, kan svagsynede have brug for en belysningsstyrke, der ligger i intervallet 1500-3000 lux.

        Se i øvrigt afsnit 3.2.2 Elektrisk belysning.

            1. 2.4.4 Kontakter og udtag

        Der bør være tilstrækkeligt med lampeudtag, stikkontakter, antenne-, tele- og datastik til at betjene varierende møbelopstillinger. Kablerne kan eventuelt trækkes i et skinnesystem, så nye udtag nemt kan etableres.

        For at udtag m.m. kan betjenes af alle, også ældre og bevægelseshæmmede, bør disse placeres mindst 0,4 meter og højst 1,2 meter over gulv.

        Afbrydere bør have stor overflade og stå i kontrast til væggens farve. De udføres bedst, så tænd- og slukfunktionen både kan føles, ses og høres (som klik).

        1. 2.5 Soverum

            1. 2.5.1 Generelle forhold

        Det er hensigtsmæssigt, at mindst ét soverum i boligen kan anvendes af en kørestolsbruger. Der bør i dette rum være mulighed for flere sengeopstillinger. Mindst ét soverum bør have mulighed for opstilling af dobbeltseng.

        En seng, der skal kunne anvendes af en kørestolsbruger, skal på den ene side have en fri afstand på mindst 1,5 meter. For at passere langs en seng eller en sengegavl behøver en kørestolsbruger en fri afstand på mindst 0,9 meter. Målangivelser i soveværelser fremgår af figur 9.

        Der bør mindst tillægges et 0,60 meter bredt areal ved en af vægsiderne til placering af garderobeskabe. Det øger fleksibiliteten, hvis skabene nemt kan flyttes ved ændrede sengeopstillinger. Mål på skabe og skuffer fremgår af figur 4.

         

        Soverum med indgange fra entré og badeværelse med plads til dobbeltseng og med vendeareal for kørestolsbrugere på minimum 1,5 x 1,5 meter.

        Figur 9. Soverum med indgange fra entré og badeværelse og med plads til dobbeltseng.

            1. 2.5.2 Placering

        Det er en fordel, hvis soveværelset ligger ved siden af bade- og wc-rummet, eller at døren til bade- og wc-rummet er placeret direkte over for døren til soveværelset. Ved sideliggende bade- og wc-rum er der mulighed for at etablere en døråbning til soveværelset i den adskillende væg, hvis væggen ikke vandpåvirkes, er sanitetsbærende eller installationsførende.

        Er der direkte adgang fra soverum til bade- og wc-rum, kan lysindfald fra baderummet genere den sovende. Der bør derfor være en alternativ adgangsmulighed til baderummet, almindeligvis gennem entréen.

        Har et par hver sit soverum, eller hvis der er tale om forældresoverum og barnesoverum, vil det være hensigtsmæssigt for kontakten, at rummene ligger ved siden af hinanden med dør imellem. Hvis rummene ligger over for hinanden, bør dørene placeres over for hinanden.

        Der bør være mulighed for at se ud på omgivelserne fra liggende stilling. Det kan opnås med en glasdør til det fri eller med en fransk altan. Det giver samtidig gode muligheder for udluftning og luftning af sengetøj.

            1. 2.5.3 Belysning

        Sengelampe, som bør kunne drejes, bør placeres ca. 0,5-0,6 meter over madrassen (Norges byggforskningsinstitut, 1999).

        Anbefalet belysningsstyrke for svagsynede i soveværelse ligger på 200 lux, dog mindst 500-750 lux i forbindelse med sengebelysning.

        Se i øvrigt afsnit 3.2.2 Elektrisk belysning.

        1. 2.6 Bade- og wc-rum

            1. 2.6.1 Generelle krav

        I BR10, kap. 3.3.2, stk. 1-2, fremgår det, at der i boligens adgangsetage skal være mindst ét wc-rum med niveaufri adgang med en hensigtsmæssig indretning og størrelse og med en håndvask i wc-rummet.

        En fri afstand på mindst 1,1 meter ud for håndvask og wc kan ifølge BR10 opfylde kravet om en hensigtsmæssig indretning, men større afstand øger komforten og anvendeligheden.

        I forhold til Almenboligloven skal der i almene familieboliger, der opføres som tæt, lavt byggeri i én etage med et bruttoetageareal på 85 m² eller derover, være mindst ét bade- og toiletrum med et frit manøvreareal med en diameter på mindst 1,5 meter (Lov om almene boliger m.v., § 109, stk. 2). Se målangivelser for wc- og baderum i figur 10.

        I boliger med mere end ét bade- og wc-rum bør det primære bade- og wc-rum have den største grad af tilgængelighed, og det bør ligge i adgangsetagen.

        Rummet skal kunne bruges af selvhjulpne kørestolsbrugere, men bør også være forberedt til at kunne tilpasses personer med handicap med yderligere behov.

        Faldulykker er de hyppigst forekommende ulykker i bade- og wc-rum. Det bedste tiltag for at forebygge faldulykker er at opsætte håndtag og etablere skridsikker belægning, i særdeleshed i og ved bruseplads og evt. badekar (SINTEF Byggforsk, 2011).

         

        Boligens bade- og wc-rum med måleangivelser. Se tekst.

        Figur 10. Boligens bade- og wc-rum med målangivelser.

            1. 2.6.2 Størrelse

        For at være anvendeligt for de fleste selvhjulpne kørestolsbrugere bør et bade- og wc-rum være så stort, at en person i kørestol kan komme ind og lukke døren, komme hen til wc og håndvask og kunne benytte dem. Til denne manøvre bør der være en fri afstand på 1,5 meter ud for de sanitære installationer, fri af dørens opslag.

        For at efterleve Almenboliglovens krav skal der i almene familieboliger, der opføres som tæt, lavt byggeri i én etage med et bruttoetageareal på 85 m² eller derover, være mindst ét bade- og toiletrum med et frit manøvreareal med en diameter på mindst 1,5 meter.

        Dette svarer til kvalitetsniveau B i henhold til SBi-anbefalinger (de Place Hansen, 2014).

        Foran wc'et, håndvasken og brusepladsen bør der derfor være mindst 1,5 meter til modstående væg eller faste genstande.

        Den fri afstand kan eventuelt gå ind under håndvask. Dette forudsætter, at håndvasken ikke placeres i skab, eller at et eventuelt skab kan fjernes.

        Hvis der etableres en fri afstand på 1,7 meter ud for sanitetsgenstande, får rummet en stor generel anvendelighed også for ikke-kørestolsbrugere, idet rummet bliver møblerbart med 0,6 meter dybe elementer, eksempelvis vaskemaskine og tørretumbler. Den frie afstand på 1,7 meter giver gode arbejdsforhold for en hjælper, hvis en person har brug for hjælp til badet.

        Ved siden af wc'et bør der være en fri bredde på mindst 0,9 meter. Målangivelserne for boligens bade- og wc-rum fremgår af figur 10. De anbefalede manøvrearealer i bade- og wc-rum fremgår af tabel 5.

         

        Tabel 5. Anbefalede manøvrearealer i bade- og wc-rum.

        Kvalitetsniveau

        Beskrivelse

        Kvalitetsniveau C

        Vejledende fri afstand mindst 1,1 meter ud for sanitære installationer.

        Kvalitetsniveau B

        Frit areal på 1,5 × 1,5 meter. 85 % af brugere med manuel eller el-kørestol kan vende 90 grader (BSi, 2010).

        Frit areal på 1,6 × 2,15 meter. 90 % af brugere med manuel eller el-kørestol kan vende 180 grader (BSi, 2010).

        Kvalitetsniveau A

        Frit areal på 1,75 × 1,75 meter. Gør det muligt for hjælper at vende 180 grader med manuel kørestol (Ribe Amts Hjælpemiddelcentral, 2001). Gør det også muligt for personer med svær overvægt i manuel kørestol at vende (Bøgedal et al., 2012).

            1. 2.6.3 Loft

        Loftet bør udføres med en bæreevne forberedt for montering af en loftlift, fastgjort i et skinnesystem på loftet. Det skal dog sikres, at der er tilstrækkelig fri højde i rummet til, at der kan opnås nødvendig plads til at arbejde med lodrette løft og forflytninger.

            1. 2.6.4 Gulv

        Gulvet bør være nemt at renholde og være skridhæmmende i både våd, tør og sæbepåvirket tilstand. Det anbefales, at der etableres gulvvarme, som sikrer hurtig tørring.

        I den vandbelastede del af badeværelset skal der være fald mod afløbet. Faldet bør være 1-2 pct. Under badekar og fast inventar bør faldet være mindst 2 pct. Gulvet må ikke have bagfald eller lunker, idet vand i henhold til bygningsreglementet skal afledes til gulvafløb.

        Gulvet skal udformes som et bassin. En vandtæt membran i gulve eller en vandtæt belægning på gulve skal føres ubrudt mindst 100 mm op ad vægge.

        For at sikre bassinvirkningen ved døre udføres gulvet med fald mod gulvafløb, så der er en niveauforskel på 30 mm mellem risten på gulvafløbet og gulvet lige inden for døren. Alternativt skal der være en (støbt) opkant på 20-25 mm ved dør, eventuelt suppleret med rampe (Brandt et al., under udarbejdelse).

        Et bruseområde uden kant eller niveauforskel kan gøre rummet mere fleksibelt i forhold til brug af rollator eller kørestol, men det skærper behovet for korrekt fald på gulv mod afløb (de Place Hansen et al., under udarbejdelse).

        For at hindre vand i at løbe ud over gulvet kan brusepladsen forsænkes indtil 15 mm med skrå affasning mellem gulv og bruseplads. Hvis der ved denne løsning ønskes vandret gulv i den øvrige del af rummet, skal der være en mindst 10 mm høj skinne under døren, som hindrer vand fra gulvet i at rende ud ved døråbningen (Brandt, 2013).

        Gulvafløbet skal være let tilgængeligt for rensning af vandlåsen og må derfor ikke placeres under skabe eller lignende. Gulvafløb bør placeres uden for rummets ganglinjer.

            1. 2.6.5 Vægge

        Det anbefales, at to modstående vægge har en bæreevne forberedt til eventuel opsætning af en vægmonteret loftlift. Derudover anbefales det, at væggen bag wc er forberedt til opsætning af opklappelige armstøtter på begge sider af wc’et. Armstøtter skal kunne bære en persons fulde vægt.

            1. 2.6.6 Døre og dørgreb

        Uden for døren til bade- og wc-rum bør der være et vandret manøvreareal på mindst 1,5 × 1,5 meter, fri af døropslaget og i samme niveau som gulvet i bade- og wc-rummet.

        Døren bør udføres uden dørtrin og bør have en fri åbning på 0,87 meter af hensyn til, at en kørestolsbruger har mulighed for uhindret at passere døråbningen. Døren bør være letgående og udadgående af sikkerheds- og pladsmæssige hensyn.

        En udadgående dør bør på indersiden forsynes med et 0,5 meter langt, vandret tilbagetrækningsgreb (bøjlegreb) monteret 0,9 meter over gulvet. Se figur 10.

            1. 2.6.7 Wc

        Wc er den sanitetsinstallation, der vanskeligst kan flyttes. Ved planlægningen af wc-rum og badeværelser bør der derfor skabes mulighed for, at håndvasken kan flyttes til en placering, der giver et fornødent friareal ved wc-siderne alt efter brugerens behov. Hvis der skal installeres toilet med vaske- og tørrefunktion, vil den elektriske tilslutning kræve en afstand på mindst 1,2 meter mellem selve toilettet og en bruser for at undgå vandpåvirkning af installationen (de Place Hansen et al., under udarbejdelse).

            1. 2.6.8 Håndvask og armatur

        Håndvask bør placeres med oversiden 0,8 meter fra gulv. Håndvask, armatur og håndklæde bør placeres, så det kan nås siddende på wc'et.

            1. 2.6.9 Bruseplads

        Brusepladsen bør være mindst 0,9 × 0,9 meter. Det anbefales, at væggen er forberedt til opsætning af gribeegnede støttegreb. Grebene kan være både lodrette og vandrette. I sidste tilfælde skal grebene monteres 0,8 meter fra gulv.

        Det anbefales ligeledes, at væggen er forberedt til at kunne bære et brusesæde til en person. Brusesædet monteres 0,2 meter fra hjørne og med en siddehøjde på ca. 0,5 meter.

        Bruserens blandingsbatteri placeres 0,9 meter over gulv. Regulering af bruser bør kunne foretages siddende på brusesædet. Vandtemperaturen bør kunne styres af en termostat, og vandhanerne bør have tydelige røde/blå symboler.

        Ideelt set bør brusepladsen ikke have kant. Hvis dette ikke er muligt, bør kanten højst være 15 mm høj og skråt affaset.

            1. 2.6.10 Badekar

        Badekar bør undgås eller let kunne fjernes. Alternativt bør badekar suppleres med bruseplads. Evt. badekar bør have siddeplads i karrets ene ende.

            1. 2.6.11 Blandingsbatteri og greb

        Bruser og blandingsbatteri bør placeres, så det også kan benyttes siddende på wc. Termostatindstilling, åbningsindstilling og greb for skift til bruser og håndbrusers højdeindstilling bør kunne betjenes siddende, være énhåndsbetjente og anvendes med lukket hånd og lille kraft. Målangivelser for bade- og wc-rum fremgår af figur 10.

        Der bør være tydelig følbar og visuel markering af indstilling.

        Armaturerne skal kunne betjenes inden brug af bruser eller badekar.

            1. 2.6.12 Belysning

        Pladsen foran spejlet bør være særlig godt belyst med en lyskilde på hver side af spejlet (SINTEF Byggforsk, 2011). Blænding fra lyskilder ved spejl bør undgås, fx ved at lyskilden rettes ned mod håndvask.

         

        Anbefalede belysningsstyrker for svagsynede i badeværelse ligger på 300-500 lux.

        Se i øvrigt afsnit 3.2.2 Elektrisk belysning.

        1. 2.7 Installationer og greb i boligen

      Installationer som afbrydere, stikkontakter, tele- data- og antennestik, evt. Smart Home-betjeningspaneler til åbning og lukning af døre og vinduer samt til ventilation og varme bør være lette at lokalisere og bør derfor være i kontrastfarve til væggen.

      Installationerne bør placeres i eller kunne flyttes til en højde på mindst 0,4 meter og helst 0,9-1,2 meter over gulvet og mindst 0,5 meter fra indvendigt hjørne.

      Afbrydere udføres bedst, hvis tænd- og slukfunktionen både kan føles, ses og høres (som klik).

      Installationerne skal kunne betjenes af både siddende og stående.

            1. 2.7.1 Radiatorventiler

        Radiatorventiler bør drejes ud i rummet i stedet for langs med væggen. Tal med god størrelse og kontrast anbefales.

            1. 2.7.2 Skab med fx sikringer og HFI-relæ

        Skab med sikringer, målertavle og HFI-relæ m.m. samt individuel varmeinstallation, varme- og vandmålere og lignende bør placeres 0,8-0,9 meter og højst 1,2 meter over gulvet og mindst 0,5 meter fra indvendigt hjørne.

            1. 2.7.3 Greb

        Greb bør udformes, så de i kropsnær afstand samt både i siddende og stående stilling kan énhåndsbetjenes med lukket hånd og lille kraft.

        Greb er også omtalt i afsnit 2.7.3 Greb, 2.6.6 Døre og dørgreb og 2.9 Vinduer.

        1. 2.8 Altan og terrasse

            1. 2.8.1 Generelle forhold

        Den direkte tilknytning mellem boligen og private udeopholdsarealer som altan og terrasse er af stor betydning for livskvaliteten for personer, der har vanskeligt ved at færdes ude, også i forbindelse med opsyn med mindre børn.

        Det vil virke fremmende for kontakten mellem beboerne i en bebyggelse og øge trygheden, hvis det fra de private udeopholdsarealer er nemt at komme i kontakt med naboer og forbipasserende i bebyggelsen.

            1. 2.8.2 Størrelse

        Størrelsen af en altan eller terrasse har betydning for hvilke typer af ophold, der er mulige. Størrelsen bør være tilstrækkelig til, at der let kan manøvreres mellem møbler og andet inventar, fx barnevogn, rollator eller kørestol; i praksis mindst 1,5 meter dyb. Selve døråbningen mod det udendørs opholdsareal bør være størst mulig for at skabe en tæt sammenhæng mellem inde og ude, når vejret tillader det.

        Hel eller delvis overdækning af en terrasse eller altan kan øge anvendeligheden og give mulighed for ophold udendørs, når mørket falder på, og duggen og temperaturen falder, eller når det regner. En eventuel overdækning må dog ikke hindre dagslyset i boligens opholdsrum.

        En altan eller terrasse med en størrelse på mindst 3 meter i bredden og 2 meter i dybden kan rumme spiseplads op til fire personer eller tre personer, hvis den ene er kørestolsbruger.

        En terrasse, der er 7 meter bred og 3 meter dyb, giver mulighed for en stor spiseplads med grill samt sol- og legeområde og manøvreplads for barnevogn og/eller kørestol.

        Hvis boligen kun har adgang til én altan eller én terrasse, bør denne være orienteret mod syd, sydvest eller vest (SINTEF Byggforsk, 2013). Manøvreareal på altan eller terrasse fremgår af figur 11.

        Altan eller terrasse med plads til kørestolsbruger med dimensionerne 3 m x 2 meter (længde x bredde).

        Figur 11. Altan eller terrasse med plads til kørestolsbruger.

        Se endvidere den kommende SBi-anvisning Småhuse – indretning og funktion (de Place Hansen et al., under udarbejdelse).

            1. 2.8.3 Altanbrystninger

        Altanbrystninger kan udføres i en kombination af tæt og åben brystning. Den nedre, tætte del skal hindre træk. Den øvre, åbne del skal sikre bedst muligt lysindfald og udsyn.

        Den nedre del kan helt eller delvis udføres med glas, som bedst sikrer udsynet til omgivelserne fra bagvedliggende rum.

            1. 2.8.4 Udsyn

        Som regel etableres der bedst udsyn fra boligens forskellige rum, hvis altanen ikke dækker hele rumbredden. Det kan opnås, hvor altanen indgår i en vekslende takt med karnapper, eller hvor boligerne forskydes i forhold til hinanden, så der i nogle rum kan etableres hjørnevinduer, der giver mulighed for at se til to sider. Dette kan være en kvalitet, men udformningen bør dog imødegå indbliksgener.

            1. 2.8.5 Værn

        Højden af værnet skal være mindst 1,2 meter, og åbninger skal udformes, så børn sikres på betryggende måde fra at komme i klemme eller kunne kravle op.

        Lodrette åbninger bør højst være 89 mm brede.

            1. 2.8.6 Tagterrasser

        Tagterrasser giver større muligheder for møblering, grill og brug som social arena. Hvis tagterrassen er fælles for flere boliger og har god tilgængelighed for alle beboere, kan den være et godt supplement til en privat altan/terrasse (SINTEF Byggforsk, 2013). Dette forudsætter dog, at der er niveaufri adgang i form af elevator hertil.

        1. 2.9 Vinduer

            1. 2.9.1 Generelle krav

        Vinduer bør være lette at åbne og lukke.

        For at et vinduesgreb skal kunne nås fra en kørestol, bør det monteres i mindst 0,4 og højst 0,9-1,2 meters højde. Ved dybe vinduesnicher bør den maksimale højde reduceres. Det skal kunne betjenes med én hånd og lille kraft. Grebet bør være 0,1 meter langt og have mindst 30 mm frigang. Grebet kan med fordel have endestop, så hånden ikke ’glider af’, hvis man har nedsat kraft i hænderne.

        Hvis grebet kan énhåndbetjenes med lukket hånd, vil også personer med nedsat håndfunktion kunne åbne og lukke vinduet.

        Det vil være en fordel, hvis vinduer samt altan- og terrassedøre er udformet med – eller er forberedte til – automatisk betjening af åbne- og lukkefunktionen.

        Vinduer samt altan- og terrassedøre bør ikke have brede sprosser i øjenhøjde, hverken for stående, siddende eller liggende.

            1. 2.9.2 Brystningshøjde

        Brystningshøjden bør i opholdsrum ikke være større end 0,7 meter, så en person kan se ud på omgivelserne fra lav siddestilling jf. figur 12. Det gælder både kørestolsbrugere og børn. I soverum kan det have stor betydning at kunne se ud på omgivelserne fra liggende stilling, enten gennem en glasdør eller en fransk altan.

        Udsyn og brystningshøjde på maks. 0,7 meter.

        Figur 12. Udsyn og brystningshøjde.

            1. 2.9.3 Karnap- og hjørnevinduer

        Karnapvinduer har den fordel, at det ved ophold i karnappen er muligt at se ud til tre sider, det vil sige også på langs ad boligen. Hjørnevinduer giver udkik til to sider. Begge løsninger giver bedre udsyn og større oplevelsesrigdom end almindelige vinduer. Dette kan især være af betydning for personer, der tilbringer megen tid i boligen.

        1. 2.10 Dørbredder

            1. 2.10.1 Generelle krav

        Døre i boligens adgangsetage skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 meter. Dørtrin må maksimalt være 25 mm høje i forhold til gulvniveau (BR 10, kap. 3.2.1, stk. 4, og 3.3.3, stk. 1).

        Generelt er 0,77 meter dog for lidt for mange kørestolsbrugere, idet det stiller store krav til manøvreringsevne for at undgå at ramme karme og dørplade. Øget fri passagebredde og reduktion af højden af dørtrin ved fx anvendelse af forsænkede bundstykker kan mindske slid på boligen.

        Den fri passagebredde måles, når døren er åbnet 90 grader, og er den mindste afstand mellem dørbladet og den modsatte karm.

        Krav og anbefalinger til passagebredde gennem døre fremgår af tabel 6.

        Tabel 6. Krav og anbefalinger til fri passagebredde gennem døre.

        Kvalitetsniveau

        Beskrivelse

        Kvalitetsniveau C

        Fri passagebredde på mindst 0,77 meter. 80 % af brugere af manuelle og el-kørestole kan passere (Steinfeld et al., 2010).

        Kvalitetsniveau B

        Fri passagebredde på mindst 0,87 meter. Gør det lettere at benytte drivringe på manuelle kørestole i døråbningen. 95 % af brugere af manuelle og el-kørestole kan passere (Steinfeld et al., 2010).

        Kvalitetsniveau A

        Fri passagebredde over 1,07 meter. Anvendes, hvor personer med svær overvægt med bredere hjælpemidler skal kunne passere (Bøgedal et al., 2012). Deles evt. op i asymmetrisk tofløjet dør.

         

        Det anbefales, at mindst én dør til hvert rum i boligen har en fri åbning på mindst 0,87 meter svarende til kvalitetsniveau B.

        Denne bredde tillader, at de fleste personer i kørestole kan passere uden problemer og kan afhængig af dørens konstruktion opnås med en hængslet dør med den modulære betegnelse 10M. En skydedør kan kræve et murhul på mindst 11M for at opnå en fri bredde på 0,87 meter, afhængig af dørens udformning. Mindste fri passagebredde ved døre fremgår af figur 13.

         

        Fri passagebredde på minimum 0,77 meter til hængslet dør og skydedør. Den fri passagebredde måles med dør åbnet 90 grader og er den mindste afstand mellem dørbladet og den modsatte karm.

        Figur 13. Mindste fri passagebredde ved hængslet dør og skydedør.

        1. 2.11 Gangbredder

            1. 2.11.1 Generelle krav

        I henhold til BR10, kap. 3.3.4, stk. 1, skal boligens vindfang, forstue, gange og lignende adgangsrum indrettes på en sådan måde, at de i deres fulde bredde kan passeres uhindret.

        Tilstrækkelig bredde i adgangsrum er afgørende for en boligs funktionalitet.

        En gangbredde på mindst 1,0 meter kan opfylde kravet til indretning af adgangsrum og gør, at to personer kan passere hinanden uhindret. Gangen vil dog være vanskelig at møblere. Hvis en person fx skal kunne hjælpe en anden med at tage overtøj kræves mindst 1,3 meter.

        Gange med døre i siden bør være mindst 1,3 meter brede, for at en person i en manuel kørestol kan dreje 90 grader og passere ind gennem en dør med mindst 0,77 meter fri bredde. Dette kræver dog gentagne manøvrer. En gangbredde på mindst 1,5 meter anbefales dog, så vægge og karme ikke påkøres så let jf. figur 14. Der bør endvidere sikres ét eller flere steder i gangforløbet med 1,5 × 1,5 meter frit vendeareal til kørestolsbrugere. Krav og anbefalinger til gangbredder fremgår af tabel 7.

         

        Tabel 7. Krav og anbefalinger til gangbredder.

        Kvalitetsniveau

        Beskrivelse

        Kvalitetsniveau C

        Fri gangbredde på mindst 1,0 meter.

        Kvalitetsniveau B

        Fri gangbredde på 1,5 meter. Gør det lettere for kørestolsbrugere at vende i gangen. Gør det også muligt at opnå nødvendig friplads ved siden af døre i gangen.

        Kvalitetsniveau A

        Fri gangbredde på 1,8 meter. Gør det lettere for kørestolsbrugere og personer med svær overvægt med rollator at manøvrere i gangen og anvende inventar m.m. Desuden vil gangen være lettere at møblere.

         

        Anbefalet gangbredde på min. 1,5 meter.

        Figur 14. Anbefalet gangbredde.

        1. 2.12 Trapper i boligen

            1. 2.12.1 Generelle forhold

        Almindeligvis indgår trapper ikke i en tilgængelig bolig. Men da denne anvisning også er rettet mod ombygning af eksisterende boliger, hvor trapper kan forekomme, er der nedenfor nævnt de væsentligste forhold vedrørende trapper, der bør tages i betragtning.

        BR10 indeholder ikke krav til udformning af trapper inde i boliger. En trappe i boligen bør imidlertid leve op til det generelle funktionskrav om at være god og sikker at gå på (BR10, kap. 3.1, stk. 1). På denne bagrund er en række af de krav og vejledninger vedrørende udformning af trapper, som gælder i fælles adgangsveje ved etageboligbyggeri og i offentligt tilgængelige bygninger, også relevante for trapper i boliger (BR10, kap. 3.2.2).

        Udformning af en trappe i boligen bør planlægges omhyggeligt, så den er god at gå på for alle typer af beboere på tværs af aldersgrupper og risiko for fald og uheld minimeres (de Place Hansen et al., under udarbejdelse).

        Færdsel på trin og trapper i boligen er en hyppig årsag til faldulykker. De fleste ulykker sker ved færdsel ned ad trappen. Specielt børn, ældre, gangbesværede samt synshandicappede er udsatte (SINTEF Byggforsk, 2005).

        En vigtig faktor med henblik på at nedsætte snublerisiko er, at trinene har tilstrækkelig dybde til at hele foden kan placeres sikkert på trinet. Hvis trappen også udføres med stødtrin som lukket trappe, mindskes risiko for at hænge fast ved færdsel op ad trappen.

        Hvis en bolig planlægges i to eller flere etager, kan man med fordel forberede, at der på et senere tidspunkt kan etableres en elevator mellem etagerne. Der er nu elevatorer på markedet beregnet på boliger, og som ikke kræver store konstruktionsmæssige ændringer.

            1. 2.12.2 Trappetrin

        En trappes trin (dvs. stigning og grund, jf. figur 15) bør overholde følgende trapperegel (SBi-anvisning 230):

         

        2 stigninger + 1 grund = 0,61-0,63 meter.

         

        Trappereglen er baseret på skridtlængden for en voksen person med gennemsnitlig højde.

         

        Trappe med vejledende mål på trin, håndlister og værn. Målene beskrives i teksten.

        Figur 15. Definitioner på delelementer af en trappe.

        Hvis man vil tage særlig hensyn til personer med en lidt kortere skridtlængde, fx børn og ældre, kan en trappe med trin efter reglen:

         

        2 stigninger + 1 grund = 0,60-0,62 meter

         

        anvendes, fx med en stigning på 0,15 meter og en grund på 0,30 meter (SINTEF Byggforsk, 2005).

            1. 2.12.3 Håndlister

        Der bør være håndlister i begge sider af trappen, som bør sidde i højden 0,8-1,0 meter målt over trinforkanten. Håndlisterne bør være gribeegnede med et ovalt, cirkulært eller afrundet tværsnit, så der er mulighed for at få god støtte, specielt ved færdsel nedad.

            1. 2.12.4 Værn

        Trapper med mere end 0,3 meter fri lysning (åbning) til en af siderne bør have værn i en højde på mindst 1,2 meter. Der bør være håndlister i en højde og udformning, som gør dem nemme at gribe om og støtte sig til.

            1. 2.12.5 Trappens udformning

        En halvsvingstrappe med to lige løb og mellemrepos anbefales, da denne har vist sig sikrest at færdes på jf. figur 16.

         

         Halvsvingstrappe med to lige løb og mellemrepos.

        Figur 16. Halvsvings-trappe med to lige løb og mellemrepos.

        Kvartsvings- og halvsvings-trapper med skæve trin uden repos samt spindeltrapper kan være vanskelige at gå på og bør i videst muligt omfang undgås.

        En ligeløbstrappe uden mellemrepos kan på grund af højden udgøre en risiko ved eventuelt fald på trappen.

        Se mere om trapper i den kommende SBi-anvisning Småhuse – indretning og funktion (de Place Hansen et al., under udarbejdelse).

         

        1. 3.1 Akustik i boligen

      Generelt skal bygninger planlægges, projekteres, udføres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold (BR10, kap. 6.4.1).

      Der er dog ikke specifikke krav i BR10 til de akustiske forhold i beboelsesrum, men gode lydforhold er en væsentlig del af et godt indeklima. Det gælder dels fravær af støjgener, fx fra naboer og trafik, dels at et rums akustik er tilpasset rummets anvendelse.

      Det akustiske indeklima spiller en væsentlig rolle for blinde og personer med synsnedsættelsers evne til og mulighed for at orientere sig. Også for hørehæmmede spiller de akustiske forhold en afgørende rolle.

      Den vigtigste akustiske egenskab ved et rum er efterklangstiden, som i møblerede rum bør ligge på omkring 0,5 sekunder. Efterklangstiden påvirkes af rummets form, størrelse, konstruktion og overfladernes evne til at absorbere lyd. Særligt i rum med stor lofthøjde kan der opleves problemer med lav taleforståelighed og støj fra aktiviteter (de Place Hansen et. al, under udarbejdelse).

      Se i øvrigt SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 6.4.2 Boliger og lignende bygninger benyttet til overnatning (de Place Hansen (red.), 2014).

        1. 3.2 Lysforhold

            1. 3.2.1 Dagslys

        Ved opførelse af boliger bør forholdene tilrettelægges på en sådan måde, at dagslyset udnyttes bedst muligt. Det er vigtigt, at rummene er velbelyste for fx ældre og svagseende. Direkte sollys bør dog kunne dæmpes ved hjælp af gardiner, persienner, rullegardiner med små huller eller markiser.

        Velbelyste rum er imidlertid ikke kun et spørgsmål om en høj belysningsstyrke eller høj dagslysfaktor, men drejer sig i lige så høj grad om lysets fordeling, lysets egenskaber (rettet og diffust lys) og luminansfordelingen i rummet.

        Vinduers form og placering i facaden har især betydning for dagslysets fordeling i rummet. Jo højere vinduet er placeret, jo dybere trænger lyset ind i rummet, og jo mere ensartet bliver lysets fordeling. Men et højtsiddende vindue giver også større anledning til ubehagelig blænding, hvilket kan medføre behov for afskærmning. Bagerst i rummet kommer størstedelen af lyset via reflekser fra rummets overflader. Overfladernes har derfor lysreflekterende egenskaber stor betydning for dagslysets indvirkning i dybe rum.

        Se i øvrigt SBi-anvisning 219, Dagslys i rum og bygninger (Johnsen & Christoffersen, 2008).

            1. 3.2.2 Elektrisk belysning

        Som en tommelfingerregel har ældre behov for tre gange så meget lys som yngre. Svagsynede kan have behov for højere belysningsstyrker.

        God belysning er et vigtigt hjælpe- og virkemiddel for svagsynede til orientering i boligen. Det er derfor vigtigt, at vitale områder som indgangsparti og arbejdsrum som køkkener og baderum er godt belyst. Svagsynede skal uhindret kunne finde frem til de enkelte rum uden risiko for kollision og skader. Ved indretning af belysning skal man tage hensyn til, at svagsynede har forskellig nytte af lyset. Derfor bør belysningen være så fleksibel og regulerbar som muligt (Dansk Blindesamfund, 2014).

        Synspræstationen afhænger også af fx passende lysfarve, gode farvegengivende egenskaber, blændfrihed, rigtig retning og skyggedannelse, lyskilder og armaturer.

        Placering af lyskilde er ligeledes af stor betydning for svagsynede. Flytbare arbejdslamper og spotlys bør være den primære belysning, og den almene belysning bør kun anvendes som supplement. Lyse overflader reflekterer mere lys end mørke og kræver mindre belysning. Valget af farver på vægge og inventar skal passe til rummets anvendelse. Ved belysning af materialer fremkommer der kontraster på grund af materialernes forskellige refleksionsevne. Kontraster viser også den synlige forskel mellem en genstand og dens baggrund.

        1. 3.3 Luftkvalitet og ventilation

      Alle boliger skal gennem udluftning og frisklufttilførsel sikre den bedst mulige trivsel for beboerne. Behovet for ventilation i den enkelte bolig afhænger af mange faktorer, såsom rummets funktion og antal personer i rummet. Desuden har personernes aktiviteter samt fx madlavning, opvask, tøjvask og -tørring betydning for behovet for ventilation. For yderligere om ventilation se SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 6.3.1 Ventilation (de Place Hansen (red.), 2014), SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 6.3.1.1 Generelt (de Place Hansen (red.), 2014) og SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, 6.3.1.2 Beboelsesbygninger (de Place Hansen (red.), 2014).

  •  

    Boligministeriet. (1977). Bygningsreglement 1977. København.

     

    Brandt, E., Møller, E. B., de Place Hansen, E., Morelli, M. (under udarbejdelse). Vådrum (SBi-anvisning). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

     

    Brandt et al. (2013). Fugt i bygninger (SBi-anvisning 224). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

     

    BSi Standards Publikation. (2010). Design of buildings and their approaches to meet the needs of disabled people – Code of Practice. London: BSI Group Headquarters.

     

    Bøgedal, G., Plambech, L., Sigbrand, L., Pedersen, L.S, & Christensen, A. (2012). Pladskrav og indretning for svært overvægtige personer – en vejledning. København: Socialstyrelsen.

     

    Dansk Blindesamfund. (2014). Tilgængelighed for blinde og svagsynede, TIBS. København.

     

    Det Centrale Handicapråd. (2014). FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap samt tillægsprotokol. København.

     

    de Place Hansen, E.J. (red). (2014) Anvisning om Bygningsreglement 2010 (SBi-anvisning 230). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

     

    de Place Hansen, E.J., Frandsen, A.K., Rasmussen, B., Schiøtt Sørensen, L., & Sigbrand, L. (under udarbejdelse). Småhuse – indretning og funktion (SBi-anvisning). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

     

    Energistyrelsen. (2014). Bygningsreglement 2010. København.

     

    Erhvervs- og Byggestyrelsen. (2008). Bygningsreglement 2008. København. 

     

    Frandsen, A.K., Kirkeby, I.M., Ryhl, C. & Pedersen, L.S. (2012). Bygningsreglementets tilgængelighedsbestemmelser set i forhold til byggeprocessen (SBi 2012:16). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

     

    Johnsen, K., & Christoffersen, J. (2008). Dagslys i rum og bygninger (SBi-anvisning 219). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

     

    Miljøministeriet. (2012). Bekendtgørelse om affald (Affaldsbekendtgørelsen) (BEK nr. 1309 af 18/12/2012). København.

     

    Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. (2013). Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. (Almenboligloven) (LBK nr. 1023 af 21/08/2013). København.

    Møller Petersen, C., Rasmussen, B., Rasmussen, T. V. & Rindel Rasmussen, J. H. (2013). Lydisolering i bygninger - teori og vurdering (SBi-anvisning 245). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

     

    Norges byggforskningsinstitut. (1999). Belysning i boligen. (Byggforskserien 360.301). Oslo.

     

    Ribe Amts Hjælpemiddelcentral. (2001). Egnet byggeri for ældre og handicappede. Esbjerg: Ribe Amt.

     

    Sigbrand, L., & Jensen, P.H. (2008). Tilgængelige boliger (SBi-anvisning 222). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

     

    SINTEF Byggforsk. (2005). Utformning av trapper (SINTEF Kunnskapssystemer 324.301). Oslo.

     

    SINTEF Byggforsk. (2011). Baderom, toalettrom og vaskerom i boliger (SINTEF Kunnskabssystemer 361.216). Oslo.

     

    SINTEF Byggforsk. (2013). Balkonger og terrasser. Utforming og brukbarhet (SINTEF Kunnskapssystemer 361.501). Oslo.

     

    Steinfeld, E., Paquet, V., D’Souza, C., Joseph, C., & Maisel, J. (2010). Anthropometry of Wheeled Mobility Project. Buffalo: Center for Inclusive Design and Environmental Access (IDeA). The State University of New York.

     

    Storgaard, L.K. (2000). Det multifunktionelle køkken: En undersøgelse af og forsøg med særlige brugerbehov. Aarhus: Arkitektskolen i Aarhus. [Ph.d.-afhandling].

     

    Woetmann Nielsen, C. (2000). Boligers tilgængelighed (SBi-anvisning 195). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.