Nyhed

Ny udgave af SBi-anvisning om BR10

Siden Bygningsreglement 2010 (BR10) udkom første gang i sommeren 2010, er der kommet flere ændringer til reglementet. Det er baggrunden for, at Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet har udgivet en ny udgave af SBi-anvisning 230, der forklarer bygningsreglementet og hjælper til at opfylde bestemmelserne.

"Anvisningsteksten er opdateret og udvidet primært som en konsekvens af indførelsen af bygningsklasse 2020 med tilhørende energiramme, der forventes at blive et obligatorisk krav for opførelse af offentlige bygninger ved udgangen af 2018 og for opførelse af andre bygninger ved udgangen af 2020”, forklarer seniorforsker Ernst Jan de Place Hansen, der har været fagredaktør på anvisningen, hvor en lang række af SBi's forskere, men også eksterne branchefolk, har bidraget til indholdet.

Se anvisningen http://anvisninger.dk/230

Læs pressemeddelelse på sbi.dk: Ny udgave af SBi-anvisning om BR10