Denne SBI-anvisning knytter sig til Norm for varmeanlæg med vand som varmebærende medium, DS 469, 1991. Anvisningens primære formål er at vejlede i udformning af varmeanlæg, således at normens krav og intentioner opfyldes.
Varmenormen dækker også den del af de tilknyttede systemer, der er i umiddelbar forbindelse med varmeanlægget - varmesiden - men omfatter ikke forsyningsanlægget, som producerer eller leverer varmen til varmeanlægget. I princippet dækker anvisningen derfor heller ikke forsyningsanlægget; dog inddrages energikilden ved valg af strategi og løsninger, da det er nødvendigt for at opnå en optimal udformning af varmeanlægget i teknisk, økonomisk og miljømæssig henseende.
I anvisningen er der i særlig grad lagt vægt på at betragte varmeanlægget som et sammenhængende system, og der er lagt vægt på først at afklare hvilke funktioner, anlægget skal udfylde og hvilke strategier, der skal anvendes for at nå målet.
Anvisningens indhold
- Sammenfatning og oversigt
- Projekteringsgrundlaget
- Planlægning og systemvalg
- Delsystemer og komponenter
- Litteratur
Kapitel 1 giver et overblik over anvisningens indhold, en introduktion til varmeanlæg, en oversigt over administrative forhold som love, reglementer og normer samt en oversigt over områdets terminologi.
Kapitel 2 beskriver de generelle forudsætninger for udformning af varmeanlæg, dvs. krav og vilkår fra myndigheder og forsyningsselskaber, betingelser fra de klimatiske forhold og bygherrekrav til anlæggets funktion.
Kapitel 3 beskriver elementerne i planlægningen forud for dimensioneringen af varmeanlægget, der er afgørende for anlæggets funktionsmæssige og miljømæssige egenskaber og økonomi.
Kapitel 4 rummer en detaljeret beskrivelse af anlæggets komponenter og delsystemer samt de tilhørende beregningsmetoder.
Anvisningen henvender sig til projekterende og udførende samt offentlige myndigheder, men er også velegnet til undervisningsbrug.
Uddrag fra anvisningen
Bygningskategorier og varmeanlæg
Bygningers indretning, konstruktion og brug er forskellig, og derfor vil det være nødvendigt at udforme, styre og regulere de tilhørende varmeanlæg forskelligt. Det er således nødvendigt, at man begynder planlægningen med dels at klarlægge, hvordan den aktuelle bygning kan opvarmes, dels at overveje temperaturniveauer samt styrings- og reguleringsforhold.
Fabriksbygninger
En fabriksbygning kan fx have installeret varmeventilatorer med et relativt højt støjniveau og en mindre effektiv varmefordeling. Dette betyder ikke så meget, hvis der alligevel er megen støj fra produktionen, og portene tit åbnes. Varmeanlægget er billigt, og det kan stoppes uden for arbejdstiden, så også driftsudgifterne er rimelige. Rumtemperaturen vil ofte være 18-20 °C, men afhænger af temperaturkravet til den aktuelle produktion.
Plejehjem og ældreboliger
I plejehjem og ældreboliger er kravet til rumtemperaturen på grund af de ældres lave aktivitetsniveau normalt 24 °C hele døgnet. I plejehjem bør overfladetemperaturer på over 50 °C undgås, medmindre varmegiveren er placeret, så berøringsrisikoen er begrænset.
Boliger og kontorer
I boligers opholdsrum og i kontorbygninger holdes rumtemperaturen typisk på 22 °C. Temperaturen kan sænkes om natten, men det er ikke altid energiøkonomisk, og i fjernvarmeområder bør man være opmærksom på, om forsyningsselskabet tillader diskontinuert drift.
Børneinstitutioner
I en børneinstitution skal der normalt være en anelse koldere end i boligers opholdsrum, fx 21 °C, da børnene har en lidt højere aktivitet, men her forlades bygningen efter brugstiden, så der er mulighed for energibesparelse ved nat- og weekendsænkning af rumtemperaturen (dog ikke altid i fjernvarmeområder). I børneinstitutioner bør overfladetemperaturen på varmegiverne ikke overstige 50 °C, medmindre afskærmning foretages, eller varmegiverne placeres, så berøringsrisikoen er begrænset. Dette kan gøre det fordelagtigt at installere gulvvarme i børnehaver, idet børnene desuden ofte befinder sig i gulvniveau.
Sportshaller
Varmebehovet i sportshaller er afhængigt af de sportsgrene, der udøves. I en sportshal, hvor der bl.a. spilles badminton, vil man måske foretrække et strålevarmeanlæg, idet det er en fordel med svage luftbevægelser af hensyn til fjerboldens bevægelser. Luftvarme kan skabe utilsigtede luftstrømninger, samtidig med at den varme luft søger til vejrs med en dårlig varmeudnyttelse til følge.
Renovering og modernisering
Ved renovering eller modernisering af ældre bygninger findes der ofte rør og radiatorer, og opgaven begrænser sig derfor normalt til at skifte fra oliefyring til fjernvarmeforsyning. Anlægget i varmecentralen kan dog få forskellig opbygning, alt efter forsyningsforholdene og opbygningen af det eksisterende fordelings- og forbrugsanlæg.