Denne anvisning er udformet som en vejledning i projektering og udførelse af vandinstallationer i henhold til Dansk Ingeniørforenings norm for vandinstallationer DS 439, 2. udgave, 1989.
Anvisningen udgør en lærebog og håndbog til brug ved projektering, udførelse og vedligehold af vandinstallationer. Anvisningen udmønter normens bestemmelser i praktiske anvisninger og giver en række eksempler. Den reviderede vandnorm har givet anledning til adskillige ændringer - ikke mindst hvad angår anlæggets dimensionering, hvor et helt nyt beregningsgrundlag er indført.
Sideløbende med revisionen af anvisningen er stoffet blevet koncentreret og en del af de beskrivende kapitler er blevet fjernet. Dette gælder også for det tidligere kapitel om vandforsyning og for en stor del af kapitlerne om materialer og komponenter. Kapitlet om administrative forhold er ligeledes udgået, fordi man her kan forvente store ændringer i nær fremtid, bl.a. i forbindelse med realiseringen af det indre marked.
Anvisningens indhold
- Generelle bemærkninger
- Dimensioneringsgrundlaget
- Dimensionering ved beregning
- Dimensionering ved forenklet beregning
- Dimensionering af installationer for varmt brugsvand
- Rør, formstykker og samlingsmetoder
- Armaturer
- Installationsgenstande
- Anlæg for produktion af varmt vand
- Vandbehandlingsanlæg
- Trykforøgning
- Brandinstallationer
- Isolering
- Sikring mod fare, skader og ulemper
- Støj
- Korrosion
- Vandbesparende foranstaltninger
- Måling af vandforbrug
- Arrangement og tilrettelæggelse
- Kvalitetssikring
- Drift og vedligehold
- Litteratur
Anvisningen henvender sig til projekterende, udførende og studerende.
Uddrag fra anvisningen
Ifølge normen skal et anlæg for varmtvandsproduktion kunne yde en rimelig vandmængde med en temperatur, der passer til formålet, under hensyntagen til varmtvandstapventilernes antal og brug. Herudover stiller normen krav om, at:
- temperaturerne i anlægget skal være således, at risikoen for bakterievækst er mindst mulig
- den tilførte energi udnyttes bedst muligt
- vandspild undgås
- varmefladerne udføres således, at belægninger på disse holdes på et så lavt niveau som muligt og at varmefladerne skal være tilgængelige for rensning.
Normens krav er ret løst formuleret - som det må være tilfældet ved en norm baseret på funktionskrav - men der findes erfaringsmateriale og beregningsmetoder, som giver en nogenlunde dækning af de fleste opgaver. Det er imidlertid ikke problemfrit at dimensionere et anlæg for varmtvandsproduktion. Det kan således være vanskeligt at opgøre behovet for varmt vand.
Lettest er det hvor det f.eks. drejer sig om en kendt fabrikationsproces eller ved større boligbyggeri, hvor man kan påregne en vis udjævning i samtidigheden af de individuelle forbrug, og hvor man har et stort erfaringsmateriale. Det er sværere ved anlæg, hvor de enkelte familiers brugsmønster spiller ind; her bør brugerne være med til at formulere behovet. I de tilfælde, hvor brugerne ikke er kendt, og det forventede brugsmønster derfor ikke kan fastlægges, kan man anvende normens tappeprogrammer som retningslinje for, hvad der er rimeligt. Dette behandles senere i kapitlet.
Det kan endvidere være vanskeligt at beregne et anlægs præcise ydelse. Fabrikanterne angiver som regel dimensioneringstabeller, men kun for små anlæg findes der veldefinerede prøvningsmetoder eller beregninger, som kan bekræfte disse erfaringstal. Ved store anlæg vil det normalt kunne betale sig selv at gennemføre en beregning og ikke uden videre forlade sig på opgivne beholderdata, f.eks. udtrykt som et antal lejligheder, der kan forsynes af de forskellige beholdertyper.