Denne anvisning behandler beregning og udførelse af forbindelser i trækonstruktioner i henhold til de normer for bygningskonstruktioner, der udkom i 1998. Anvisningen er tænkt anvendt af projekterende og som lærebog på ingeniørskolerne.
Anvisningen indeholder:
Henvisninger og symboler
1. Alment om forbindelses midler og forbindelser
2. Dornformede forbindelsesmidlers teoretiske bæreevne og sikkerhedsfastlæggelse
3. Søm og klammer
4. Bolte og dorne
5. Skruer
6. Mellemlæg
7. Indlimede bolte
8. Limede forbindelser
9. Beregning af forbindelser
Litteratur
Uddrag fra anvisningen:
Sømforbindelser
I Danmark anvendes enten glatte firkantsøm eller runde kamsøm med et sidemål eller en diameter mellem ca. 2 og 6 mm og en længde mellem 35 og 180 mm (130 mm for runde søm)...
Glatte søm og hæfteklammer fremstilles ved at koldbearbejde ståltråd, ofte således at der fremstilles flere eller alle sømdimensioner af en og samme tråd, som – evt. i flere omgange – trækkes ned til den ønskede tykkelse. Styrken bliver derfor afhængig af tykkelsen, således at de tynde søm pga. den kraftige koldbearbejdning har størst flyde- og brudspænding. Ved kamsøm er der ved valsning dannet skarpkantede ringe på størstedelen af sømlængden.
Ved skruesøm er der påvalset et gevind med så stor stigning, at sømmet ved islåningen til en vis grad drejer sig, dvs. skrues i. Der findes desuden snoede firkantsøm, men disse har ikke de forbedrede udtrækningsegenskaber, som skrue- og kamsømmene har. I de fleste andre lande er de glatte søm cirkulære. Et af argumenterne for at anvende runde søm er, at fibrene skulle smyge sig bedre om sømmet.
Det er muligt, at dette kan være en fordel ved udtrækning, men ved tværbelastning må de kvadratiske søm, der anvendes i Danmark, foretrækkes, idet de reducerer flækningsrisikoen, fordi fibrene i større udstrækning klippes over. De karakteristiske tværbæreevner ligger mellem 0,45 kN og 3,5 kN. For de mest anvendte størrelser med sidemål eller diameter omkring 4 mm er den karakteristiske bæreevne omkring 1,5 kN.