Mange tror, at hvis man retter sig efter bygningsreglementets krav, er den højeste kvalitet opnået, men de anbefalede mål er typisk større end myndighedskravene. Ved opfyldelse af krav i BR08 får man en god tilgængelighed, men det er vigtigt at slå fast, at bygningsreglementets krav er minimumskrav, og at man på en række områder med fordel kan stile højere. Derfor er anvisningens anbefalinger på en række områder mere omfattende end kravene angivet i BR08.
Anvisningen er opbygget i tre dele: Funktionsnedsættelser, Anbefalinger og Generel tilgængelighed. Funktionsnedsættelser behandler begrebet tilgængelighed ud fra den funktionsevne, som brugere af boliger besidder.
Anbefalinger angiver en række anbefalinger vedrørende tilgængelighed i boliger. Generel tilgængelighed omtaler nationale og internationale projekter, publikationer og undersøgelser, som behandler tilgængelighedsforhold generelt samt i relation til boliger.
Anvisningens anbefalinger skal tilgodese personer med funktionsnedsættelse, så de kan føre en selvhjulpen tilværelse, evt. suppleret med hjælpemidler. Personer med stort plejebehov er således ikke omfattet af denne anvisning.
Anbefalingerne er væsentlige for såvel planlægning og projektering af nybyggeri som for om- og tilbygninger i den eksisterende boligmasse.
Anvisningen er rettet mod byggeriets aktører: arkitekter, planlæggere, byggesagsbehandlere, bygherrerådgivere, boligselskaber og byggevareproducenter.
Uddrag af anvisningen:
Definition af funktionsevner
Nogle mennesker har varige begrænsninger i funktionsevnerne, mens andre i perioder vil komme ud for, at de på den ene eller anden måde ikke er i besiddelse af fuld førlighed. Børn og gamle kan eksempelvis ikke, eller kun med besvær, klare det samme som en voksen med fuld førlighed og kontrol over fysik og sanseapparat. De fleste af os vil før eller senere opleve nedsat funktionsevne, enten hos os selv, familiemedlemmer eller bekendte.
Kompenseres der ikke tidligt nok for funktionsnedsættelser, kan det betyde, at de berørte personer må acceptere tabet af væsentlige gøremål og kvaliteter i deres hverdag. Det kan forstærke ældre og gamles afmagt og ensomhed samt reducere deres evne til at mestre tilværelsen. For personer, der lever med et handicap, gælder, at deres eventuelle hjælpemidler skal kunne bruges efter hensigten i boligen, så de kan være så selvhjulpne som muligt, eller kunne klare sig med en hjælper, hvor der ellers ville have været behov for to.
En tilpasning af boligers udformning til de forudsætninger, som personer med nedsatte funktionsevner har, kan desuden medføre en forbedring af forholdene for alle andre.
Bringa (1984) påpeger, at den funktionsevne, som vi i større eller mindre grad besidder, er tilstrækkelig til at overvinde de fleste af de funktionskrav, det omgivne samfund stiller os. Det er sandsynligt, at funktionsevnen er normalfordelt i befolkningen på samme måde som f.eks. højde og vægt. Funktionsevnen er således et mål for, hvor godt en person er i stand til at opfylde de samlede krav, samfundet stiller. De samlede krav kan også kaldes samfundets funktionskrav, og hvis en persons funktionskrav ligger under det mindstekrav, det omgivende samfund stiller, har den pågældende en funktionsnedsættelse.
Ifølge 'FN's standardregler om lige muligheder for handicappede' (Det Centrale Handicapråd, 2006) opstår handicap først, hvis bygninger og anlæg stiller større krav til funktionsevner end dem, brugeren er i besiddelse af. Derfor er det vigtigt at have kendskab til begrebet og til forskellige typer af funktionsnedsættelser, for at kunne planlægge ud fra et handicapsynspunkt.
Dansk Standard (2001) inddeler personer med handicap i fem operationelle grupper baseret på specifikke krav og behov for planlægning og indretning af boligen.