Aktualitet

Anvisningen er en del af et tagboligprojekt og er tilknyttet SBi-anvisning 225, Etablering af tagboliger, der gennemgår beslutningsfasen fra ide til realisering.

  • Indledning

  • 1 Klimaskærm

    • 1.0.1 Taget som klimaskærm

    • 1.0.2 Gennembrydninger af taget

    • 1.1 Tagdækning

      • 1.1.1 Typer af tagdækning

      • 1.1.2 Fastgørelse

      • 1.1.3 Brandsikring, vedligehold og levetid

    • 1.2 Undertag

      • 1.2.1 Klassifikation af undertage

      • 1.2.2 Diffusionstætte og diffusionsåbne undertage

      • 1.2.3 Inspektion og levetid af undertag

      • 1.2.4 Undertag og brand

      • 1.2.5 Gennembrydninger og undertag

    • 1.3 Varmeisolering

      • 1.3.1 Minimumkrav til varmeisolering

      • 1.3.2 Efterisolering

      • 1.3.3 Varmeisolering ved større renoveringsopgaver

      • 1.3.4 Varmeisolering og brand

    • 1.4 Dampspærre

      • 1.4.1 Materialeegenskaber

      • 1.4.2 Placering i konstruktionen

    • 1.5 Inddækninger

    • 1.6 Kviste

      • 1.6.1 Placering og størrelse

      • 1.6.2 Udformning

      • 1.6.3 Ventilation af kvist

    • 1.7 Ovenlysvinduer

      • 1.7.1 Placering og udformning

    • 1.8 Skorstene, skotrender og små gennemføringer

      • 1.8.1 Skorstene

      • 1.8.2 Skotrender

      • 1.8.3 Små gennemføringer

    • 1.9 Lodrette facader

  • 2 Konstruktion

    • 2.1 Bygningens bæreevne

      • 2.1.1 Ændrede laster

      • 2.1.2 Murede bygninger

      • 2.1.3 Betonbygninger

      • 2.1.4 Fundamentets bæreevne

      • 2.1.5 Forankring af elevatorer

    • 2.2 Ombygning af eksisterende tagkonstruktion

      • 2.2.1 Tagformens betydning

      • 2.2.2 Forstærkning og udskiftning af spærdele

      • 2.2.3 Hjælpe- og ekstraspær

      • 2.2.4 Opretning af eksisterende spær

      • 2.2.5 Efterimprægnering af træ

      • 2.2.6 Indbygning af nye spær

      • 2.2.7 Udveksling af spær

    • 2.3 Ny tagkonstruktion

      • 2.3.1 Tilpasning til den eksisterende bygnings konstruktion

      • 2.3.2 Opbygning af ny tagkonstruktion

    • 2.4 Vægge

      • 2.4.1 Ældre vægges opbygning

      • 2.4.2 Sammenbygning med tag/etageadskillelse

    • 2.5 Etageadskillelse

      • 2.5.1 Eksisterende byggeri

      • 2.5.2 Fugtmæssige og konstruktive forhold

      • 2.5.3 Sammenføjning med andre bygningsdele

      • 2.5.4 Gennemføringer i etageadskillelsen

      • 2.5.5 Tagterrasser og altaner

    • 2.6 Brandsikring

      • 2.6.1 Indretning

      • 2.6.2 Flugtveje og redningsforhold

      • 2.6.3 Konstruktive forhold – generelt

      • 2.6.4 Konstruktive forhold – eksisterende bygningsdele og trapper

      • 2.6.5 Konstruktive forhold – bygningsdele i bygningens øverste etage

      • 2.6.6 Brandtekniske installationer

      • 2.6.7 Brand- og røgspredning

      • 2.6.8 Redningsberedskabets indsatsmulighed

      • 2.6.9 Eksempler og brandklasser

    • 2.7 Lydisolering

      • 2.7.1 Lydisolationsbegreber og transmissionsveje

      • 2.7.2 Projektering af lydforhold

      • 2.7.3 Lydisolering af vægge omkring boliger

      • 2.7.4 Lydisolering af etageadskillelser

      • 2.7.5 Trapperum

      • 2.7.6 Lyd og installationer

      • 2.7.7 Lydisolering af tag og ydervægge

      • 2.7.8 Lydforhold internt i boliger

  • 3 Funktion

    • 3.1 Boligens indretning

      • 3.1.1 Små eller store lejligheder – indretningsmuligheder

      • 3.1.2 Beboelsesrum

      • 3.1.3 Uderum (altan/tagterrasse)

    • 3.2 Vådrum og køkken

      • 3.2.1 Pladsforhold i vådrum

      • 3.2.2 Vådrum – krav til udførelse

      • 3.2.3 Køkken

    • 3.3 Adgangsforhold

      • 3.3.1 Tilgængelighed

      • 3.3.2 Indgangsparti

      • 3.3.3 Trapper

      • 3.3.4 Adgang via eksisterende trappeopgang

      • 3.3.5 Ændret anvendelse af bagtrappe

      • 3.3.6 Adgang via separat trappetårn

    • 3.4 Elevator

      • 3.4.1 Muligheder og begrænsninger

      • 3.4.2 Minielevatorer

      • 3.4.3 Niveaufri adgang til elevator

      • 3.4.4 Betjening af elevator

    • 3.5 Flugtveje og redningsforhold

      • 3.5.1 Trapper som del af en flugtvej

      • 3.5.2 Redningsåbninger

    • 3.6 Parkering og udearealer

      • 3.6.1 Parkeringspladser

      • 3.6.2 Adgangsveje til/fra parkeringspladser

      • 3.6.3 Opholdsarealer

  • 4 Indeklima og installationer

    • 4.1 Temperaturforhold

      • 4.1.1 Varmebelastning og overtemperaturer

      • 4.1.2 Udnyttelse af solvarmen

      • 4.1.3 Kuldestråling

    • 4.2 Dagslys

      • 4.2.1 Tilgang af dagslys

      • 4.2.2 Udsyn og udsigt

      • 4.2.3 Blænding

      • 4.2.4 Solindfald og -afskærmning

    • 4.3 Lydforhold

      • 4.3.1 Myndighedskrav

      • 4.3.2 Kontrolmålinger

    • 4.4 Varme

      • 4.4.1 Tilslutning af tagboliger til eksisterende varmeanlæg

      • 4.4.2 Tagboliger uden tilslutning til eksisterende varmeanlæg

      • 4.4.3 Radiatorer eller gulvvarme

    • 4.5 Ventilation

      • 4.5.1 Etablering af separat ventilationsanlæg for tagboligerne

      • 4.5.2 Tilslutning til eksisterende ventilationsanlæg

      • 4.5.3 Etablering af nyt ventilationsanlæg for alle boliger

      • 4.5.4 Ventilationssystem og energiforbrug

    • 4.6 Vand og afløb

      • 4.6.1 Vandinstallationer

      • 4.6.2 Afløbsinstallationer

      • 4.6.3 Krav til gennemføringer i vægge og dæk

    • 4.7 El-installationer

    • 4.8 Føringsveje

      • 4.8.1 Brandforhold

      • 4.8.2 Typer af installationer

      • 4.8.3 Forlængelse af eksisterende føringsveje

      • 4.8.4 Separate føringsveje til tagboliger

      • 4.8.5 Udskiftning af eksisterende føringsveje

  • Litteratur

    • Hjemmesider, der er henvist til i anvisningen

    • Øvrige hjemmesider

    • Publikationer, der er henvist til i anvisningen

    • Øvrige publikationer

Tagboliger - byggeteknik

Tagboliger er særligt udsat for vind og vejr i kraft af deres placering øverst i en bygning. De skal derfor opføres med ekstra omhu for at sikre de enkelte bygningsdeles og bygningens funktion i deres levetid.

I denne anvisning gennemgås de enkelte bygningsdele: klimaskærmen, tagkonstruktionen, bygningens funktion samt indeklima og installationer. Der er fokuseret på de områder der giver særlige byggetekniske udfordringer når tagboliger skal opføres: konstruktion, brand, lyd og adgangsforhold.

Anvisningen henvender sig primært til professionelle rådgivere, men også embedsmænd og professionelle bygningsejere kan med fordel læse med.

Anvisningen er en del af et tagboligprojekt, hvor SBi-anvisning 225, 'Etablering af tagboliger', gennemgår beslutningsfasen fra ide til realisering.

Uddrag af anvisningen:

Køkken

Køkkener i tagboliger har tit skråvægge på den ene side, hvilket begrænser indretningsmulighederne, idet overskabe mv. kun kan hænges på de lodrette vægflader. Desuden begrænser skråvæggene det gulvareal, der er anvendeligt som arbejdsplads, idet arbejdspladser under skråvægge bør have en fri højde på mindst 2,1 m, typisk ved forkant af bordplade og lign.

Køkkenet bør placeres i boligen, så der er god kontakt til andre rum, evt. som en integreret del af et opholdsrum. Indretning af køkken i åben forbindelse med stuen frem for et separat køkken sparer plads og kan gøre indretningen og brugen af boligen mere fleksibel. Dette er særlig relevant ved etablering af tagboliger på begrænset plads.

Det er vigtigt med god plads, og køkkenet bør så vidt muligt disponeres, så der er mulighed for at flere personer kan arbejde i det samtidig. Om muligt bør der etableres mindst 4,4 m køkkenbord med en højde på 850 eller 900 mm. Der skal mindst være mulighed for indretning af en tilberedningsplads, en kogeplads og en opvaskeplads. Der skal ifølge bygningsreglementet etableres emhætte over komfur. Emhætten skal have afkast til det fri og have tilstrækkelig effektivitet til at opfange de luftformige forureninger fra madlavning. Der bør etableres dagslysadgang og/eller lampeudtag over alle arbejdspladser.

For nye køkkener kræver bygningsreglementet, at køkkenet skal indrettes med plads til at køkkenarbejdet kan foregå på en hensigtsmæssig og betryggende måde. Bygningsreglementets krav om plads i køkkenet kan opfyldes ved at sørge for 1,1 m fri plads foran arbejdspladserne.

En fri afstand på 1,1 m foran arbejdspladsen tilgodeser akkurat en rollatorbrugers behov, såfremt vedkommende kun skal vende 90°, men mere plads øger komforten og 1,3 × 1,3 m gør det muligt at vende 180°. Ved indretning af et elementkøkken kan man med fordel anvende løse elementer, fx ved vasken, så ældre har mulighed for at sidde ned med benene inde under vasken. Af hensyn til bl.a. synshandicappede bør låger på overskabe i åben tilstand ikke rage ud over køkkenbordets forkant. Herved undgås risikoen for at støde hovedet ind i en (glemt) åben låge.

Yderligere oplysninger om hensigtsmæssig adgang for bevægelseshæmmede findes i SBi-anvisning 222, Tilgængelige boligerSBi-anvisning 222, Tilgængelige boliger (Sigbrand & Jensen, 2008).

Køkkenet bør forsynes med rigelige elinstallationer også til evt. fremtidig udvidelse eller ændring i anvendelsen af rummet og køkkenudstyret. Der bør både være adgang (eller forberedt adgang) til 400 V og 230 V. Bygningsreglementet kræver, at der etableres mekanisk udluftning (i etageboliger). Det gælder dog ikke i de tilfælde, hvor loftetagen udnyttes ved at udvide eksisterende lejligheder opad.