Bygningsreglementet, BR10, indeholder skærpede bestemmelser om indeklima. Det betyder, at bygninger skal udføres, så det sikres, at radonindholdet indendørs ikke overstiger 100 Bq/m3. Skærpelsen følger Verdenssundhedsorganisationen WHO's anbefalinger.
Denne anvisning indeholder en vejledning i, hvordan man opbygger klimaskærmen mod jord og tætner mod indtrængning af jordluft. Anvisningen gør også rede for sammenhængen mellem radonindtrængning, radonindholdet i indeluften, ventilation og energiforbrug i en bygning.
En række illustrerede eksempler viser, hvordan klimaskærmen mod jord kan opbygges, og hvordan tæthed mod indtrængning af jordluft etableres i udvalgte bygningsdele. Desuden vises, hvordan tæthedsplanet mod jord overføres til bygningens tæthedsplan over terræn.
Anvisningen knytter sig til SBi-anvisning 232, Radon – kilder og måling, der redegør for radonproblematikken og anviser metoder til måling af radon i bygninger.
Anvisningen henvender sig til både bygherrer, projekterende og udførende.
Uddrag af anvisningens indledning
Verdenssundhedsorganisationen WHO anser radon for den næstvigtigste årsag til lungekræft i mange lande, rygning anses fortsat som den vigtigste. Derfor halverede WHO i 2009 den anbefalede radioaktivitet i bygningers indeluft fra naturlige kilder til 100 Bq/m3. Anbefalingen er indarbejdet i Bygningsreglementet BR10.
Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gas i jorden og er den største kilde til radioaktivitet i bygningers indeluft. Man kan ikke se, lugte, høre, smage eller føle radon.
Denne SBi-anvisning indeholder den seneste viden om opførelse af sikre og sundhedsmæssigt forsvarlige bygninger, som lever op til bygningsreglementets krav til radonindholdet i indeluften. Anvisningen henvender sig primært til rådgivende ingeniører, arkitekter og entreprenører. Desuden kan bygningsejere finde konkret viden om radon og om, hvordan man sikrer, at radon i indeluften i nye bygninger er lav og opfylder bygningsreglementets krav.
Anvisningen anbefaler byggetekniske løsninger, der bygger på en kombination af tre indsatsområder:
- Tætning af konstruktioner mod jord, eventuelt kombineret med et radonstoppende plan under bygningen.
- Reduktion af trykforskel mellem yder- og inderside af konstruktioner mod jord.
- Ventilation af bygningen med udeluft.
Tætning af konstruktioner og reduktion af trykforskel mellem yder- og inderside af konstruktioner mod jord er byggetekniske løsninger, som begge hindrer radonindtrængningen. Ved at udføre begge løsninger opnår man en effektiv foranstaltning mod radonindtrængning, som i kombination med ventilation af bygningen sikrer et lavt radonindhold i indeluften.
Ved etablering af et suglag er det efterfølgende muligt og relativt simpelt for en bygningsejer fremover at overvåge og reducere ophobningen af radon i indeluften på en energimæssig optimal måde. Bygningsejeren kan derved imødekomme fremtidige ændringer i brugen af bygningen eller leve op til ændringer i de ønskede niveauer for radonindholdet i indeluften.
Anbefalingerne kræver nye byggetekniske løsninger, som skal introduceres i den danske byggeskik. Behovet for effektiv regulering af radon i indeluften udspringer bl.a. af, at man på nuværende tidspunkt ikke har en dokumenteret grænse, hvorunder radonindholdet i indeluften ikke udgør en sundhedsrisiko. Man skal altså altid tilstræbe et så lavt indhold af radon i indeluften som muligt. Det anbefales derfor at vælge byggetekniske løsninger, som forhindrer radon i at trænge ind i bygningen.
SBi offentliggjorde i 2008 målinger af radonindholdet i indeluften i 200 nyere fritliggende enfamiliehuse i områder i Danmark, hvor radonforekomsten i undergrunden er stor. Undersøgelsen viste, at 1 % af de undersøgte boliger havde et radonindhold i indeluften over 200 Bq/m3, og at 7 % af de undersøgte boliger havde et radonindhold i indeluften over 100 Bq/m3. Der blev desuden målt luftskifte i de 10 % af boligerne, der havde de højeste radonindhold i indeluften. Middelværdien for luftskiftet blev målt til 0,38 gang pr. time. Bygningsreglementet anbefaler for fritliggende enfamiliehuse, at der i hvert beboelsesrum og i huset som helhed er en tilførsel af udeluft på mindst 0,3 l/s pr. m2 opvarmet etageareal, hvilket tilnærmelsesvis svarer til 0,5 gang pr. time.
Radonindholdet i jorden varierer betydeligt over landet og er størst ved klippegrund og fedt ler med sprækker, og lavest, hvor der er rene sandjorder.
Radon kan trænge ind i en bygning gennem revner og sprækker, fordi der ofte er lavere lufttryk inde i bygningen end under bygningen. Der er altid mere radon i indeluften end i udeluften. Radonproblemet er især knyttet til rum med gulve og vægge direkte mod jord, det vil sige i kældre eller i stueetagen i huse med terrændæk.
Ventilation i henhold til bygningsreglementet vil medvirke til at reducere radonindholdet i indeluften.