Når man skal vurdere en bygnings indeklima er det vigtigt at have viden om radonindholdet. Denne viden får man ved måling, da radon hverken kan ses, lugtes,høres, smages eller føles.Denne anvisning redegør for radons oprindelse og indvirkning på menneskers sundhed. Anvisningen beskriver metoder til måling af radonindholdet i en bygningsindeluft.
Læseren får indsigt i, hvordan man relativt let med standardiserede metoder kan eftervise, om en bygning opfylder bygningsreglementets krav til radon i indeluften. Anvisningen henvender sig til bygningsejere, bygherrer, projekterende og brugere f bygninger med opholdsrum i direkte kontakt med jord.
Desuden henvender anvisningen sig til alle med interesse for at måle, eftervise og dokumentere radonindholdet i indeluften. Alle brugere af en bygning kan have interesse i at skabe sig et overblik over en bygnings reelle indeklima. Anvisningen knytter sig til SBi-anvisning 233, Radonsikring af nye bygninger.
Uddrag af anvisningens indledning
Indånding af radon indebærer en sundhedsrisiko. Allerede i begyndelsen af 1900-tallet konstaterede engelske forskere, at nogle bygningsmaterialer indeholder radioaktive stoffer, som giver anledning til større eksponering for stråling indendørs end udendørs (Clavensjö & Åkerblom, 2004). Derudover har det siden slutningen af 1800-tallet været kendt, at minearbejdere oftere udvikler lungekræft. Ligeledes blev der i 1800-tallet set en sammenhæng mellem eksponering for høje niveauer af radon og lungekræft. Dette blev dokumenteret videnskabeligt allerede i 1950erne (World Health Organization, 2009).
I 1970´erne og 1980´erne kom der øget fokus på radon i boligbyggeriet, og den første officielle vejledning om emnet, Radon i Boliger, blev udgivet (Byggestyrelsen, 1987). Siden da er vurderingen af sundhedsrisikoen blevet styrket af flere videnskabelige undersøgelser, og kravene til radonindholdet i indeluften er blevet skærpet.
Illustration: Radon udsender både alfa-, beta- og gammastråler. Gammastråler kræver en 300 mm tyk betonmur for at absorberes.
I Danmark er det primært Statens Institut for Strålebeskyttelse under Sundhedsstyrelsen, som varetager myndighedsopgaver vedrørende stråling. Desuden forskes i stråling og radon på Risø, DTU´s Afdeling for Strålingsforskning samt på Kræftens Bekæmpelses Institut for Epidemiologisk Kræftforskning.
Måling af radon i bygninger iværksættes primært for at sikre eller dokumentere et givet radonindhold i indeluften. Målingen kan efterfølgende om nødvendigt danne grundlag for udarbejdelse af en handlingsplan for reduktion af radonindholdet.