Aktualitet

SBi-anvisningen behandler forebyggelse af korrosion i vvs-installationer iht. DS 432:2009 og DS 439:2009. Afløser SBi-anvisning 129, Korrosionsforebyggelse i vvs-installationer.

  • Forord

  • Indledning

  • 1 Korrosion

    • 1.1 Ilt og vand

      • 1.1.1 Anodereaktion

      • 1.1.2 Katodereaktion

    • 1.2 Elektrisk kredsløb

      • 1.2.1 Iltkoncentrationselement

    • 1.3 Korrosionsformer

      • 1.3.1 Generel korrosion (fladetæring)

      • 1.3.2 Grubetæring, tildækningskorrosion og spaltekorrosion

      • 1.3.3 Selektiv korrosion

      • 1.3.4 Spændingskorrosion

      • 1.3.5 Turbulenskorrosion

      • 1.3.6 Kavitationskorrosion

      • 1.3.7 Korrosionsudmattelse

      • 1.3.8 Bimetallisk korrosion

      • 1.3.9 Interkrystallinsk korrosion

    • 1.4 Katodisk beskyttelse

  • 2 Vandtyper, vandbehandling og korrosion

    • 2.1 Råvand

    • 2.2 Brugsvand

      • 2.2.1 Hårdhedsgrad

      • 2.2.2 Kalkudfældning

      • 2.2.3 Kalkholdige beskyttelsesbelægninger

      • 2.2.4 Blødt vand

      • 2.2.5 Kuldioxidindhold

      • 2.2.6 pH-værdi

      • 2.2.7 Kloridindhold

      • 2.2.8 Sulfatindhold

      • 2.2.9 Ledningsevne

      • 2.2.10 Organisk stof

      • 2.2.11 Regnvand

    • 2.3 Blødgøring

      • 2.3.1 Ionbytning

    • 2.4 Delvis afsaltning og afkarbonatisering

    • 2.5 Afsaltningsanlæg

      • 2.5.1 Omvendt osmose

      • 2.5.2 Totalafsaltning

    • 2.6 Afluftning

      • 2.6.1 Mekanisk afluftning

      • 2.6.2 Katalytisk iltfjernelse

    • 2.7 Mekanisk filtrering

    • 2.8 UV-bestråling

    • 2.9 Magnetisk vandbehandling

  • 3 Kvalitetssikring af brugsvand

    • 3.1 Årsager til ændring af vandkvalitet

    • 3.2 Kemiske interaktioner i vand

    • 3.3 Metalafgivelse

    • 3.4 Afgivelse af organiske stoffer fra plast

    • 3.5 Vækst af mikroorganismer

    • 3.6 Legionellabakterier

      • 3.6.1 Drift af varmtvandsanlæg

      • 3.6.2 Kontrol af bakteriologisk vandkvalitet

      • 3.6.3 Reaktion på bakterieforekomst

      • 3.6.4 Tapsteder og sideledninger uden cirkulation

    • 3.7 Termofile bakterier

    • 3.8 Forureninger udefra

  • 4 Brugsvandsanlæg

    • 4.1 Projektering

    • 4.2 Valg af rørmateriale

      • 4.2.1 Rør af rustfrit stål

      • 4.2.2 Plastrør

      • 4.2.3 Kobberrør

      • 4.2.4 Rør af varmforzinket stål

    • 4.3 Armaturer, ventiler, fittings, vandmålere

      • 4.3.1 Kobberlegeringer

      • 4.3.2 Ændringer i materialevalg

    • 4.4 Varmtvandsbeholdere

      • 4.4.1 Stål og magnesium-anode

      • 4.4.2 Stål og elektrolyse

      • 4.4.3 Stål med belægning

      • 4.4.4 Kobber

      • 4.4.5 Rustfrit stål

    • 4.5 Varmelegemer

      • 4.5.1 Stål

      • 4.5.2 Kobber

      • 4.5.3 Rustfrit stål

    • 4.6 Gennemstrømningsvandvarmere

  • 5 Anlæg til behandlet vand

    • 5.1 Rørmaterialer

    • 5.2 Beholdere

    • 5.3 Armaturer

  • 6 Udvendig korrosion på rør i bygninger

    • 6.1 Rør i beton

    • 6.2 Rør i mineraluld, sand, løse letklinker og lign.

  • 7 Afløbsinstallationer

    • 7.1 Spildevandsinstallationer

    • 7.2 Regnvandsinstallationer

  • 8 Centralvarmeanlæg

    • 8.1 Materialer til centralvarmeanlæg

    • 8.2 Årsager til ilttilførsel

    • 8.3 Radiatorer

  • 9 Dampanlæg

    • 9.1 Damp til indsprøjtning

    • 9.2 Korrosionsforhold

      • 9.2.1 Iltkorrosion

      • 9.2.2 Kuldioxidkorrosion

  • 10 Fyringsanlæg

    • 10.1 Kedeltyper

      • 10.1.1 Naturgas og F-gas (flaskegas)

      • 10.1.2 Let fyringsolie (gasolie og fuel olie)

      • 10.1.3 Træ

      • 10.1.4 Træspåner og anden biomasse

    • 10.2 Korrosionsforhold

      • 10.2.1 Højtemperaturskalning og højtemperaturkorrosion

      • 10.2.2 Lavtemperaturkorrosion

      • 10.2.3 Overfladetemperatur og korrosionshastighed

      • 10.2.4 Stilstandskorrosion

    • 10.3 Skorstene

    • 10.4 Olietanke og tilhørende rørsystemer

  • 11 Fjernvarmesystemer

    • 11.1 Indvendig korrosion

    • 11.2 Udvendig korrosion

  • 12 Solvarmeanlæg

    • 12.1 Anlægstyper

      • 12.1.1 Pumpedrevet brugsvandsanlæg

      • 12.1.2 Low-flow-brugsvandsanlæg med lukket ekspansion

      • 12.1.3 Rumvarme- og brugsvandsanlæg med lukket ekspansion

    • 12.2 Solvarme med andre installationer

    • 12.3 Solfangere

      • 12.3.1 Solfangerkassen

      • 12.3.2 Absorbere

      • 12.3.3 Solfangerkredse

      • 12.3.4 Frostsikring af solfangerkreds og solfanger

      • 12.3.5 Solvarmebeholdere

      • 12.3.6 Øvrige komponenter

  • 13 Svømmehaller

    • 13.1 Bassinvand

    • 13.2 Atmosfæren i svømmehal

    • 13.3 Komponenter i vandbehandlingsanlæg

      • 13.3.1 Beholdere

      • 13.3.2 Rør

      • 13.3.3 Pumper

      • 13.3.4 Varmevekslere

      • 13.3.5 Filtre

      • 13.3.6 Ventiler

      • 13.3.7 Doseringsanlæg

      • 13.3.8 Ventilationsrør

    • 13.4 Metaller i svømmehalsanlæg

      • 13.4.1 Stål

      • 13.4.2 Støbejern

      • 13.4.3 Rustfrit stål

      • 13.4.4 Titan

      • 13.4.5 Kombination af metaller

    • 13.5 Metaller i svømmehallens atmosfære

  • 14 Kølesystemer

    • 14.1 Once-through-køling

    • 14.2 Åbne kølesystemer med iltadgang

    • 14.3 Åbne kølesystemer med køletårn

    • 14.4 Lukkede kølesystemer uden iltadgang

    • 14.5 Vand-glykol blandinger

    • 14.6 Udvendig korrosion

  • Litteratur

  • Bagord

Korrosion i vvs-installationer

Denne SBi-anvisning omhandler forebyggelse af korrosion i vvs-installationer iht. DS 432:2009 og DS 439:2009.

Anvisningen afløser SBI-anvisning 129, Korrosionsforebyggelse i vvs-installationer.

I Bygningsreglement 2008 (BR08) er anført, at installationer skal udføres, så de ikke kan medføre skader på bygningen. Specielt hvad angår vand- og afløbsinstallationer er det specifikt anført, at de skal være tilstrækkeligt holdbare mod korrosion.

Anvisningen indledes med grundlæggende oplysninger om mekanismerne bag korrosion og korrosionsforhold. Derefter følger en gennemgang af forskellige typer af vvs-installationer og de specielle korrosionsforhold, der er knyttet hertil.

Der lægges ved gennemgangen vægt på, hvordan anlæggene kan udføres, så korrosion undgås eller reduceres mest muligt.

Korrosion af gasledninger er ikke behandlet, der henvises til Gasreglementets afsnit A.

Anvisningen er rettet mod byggeriets projekterende og rådgivende parter, vvs-installatører samt studerende.

Uddrag af anvisningen:

Katodisk beskyttelse

Ved katodisk beskyttelse benytter man sig af, at korrosion foregår ved to delprocesser. På det metal, der skal beskyttes, sørger man for, at der kun sker katodeprocesser. Anodeprocessen sker på en anode, som er valgt til formålet.

Anoden kan være af uædelt metal, 'offeranode', som selv leverer den nødvendige strøm til kredsløbet, og som dermed tæres. Eksempler er magnesium-anoder i varmtvandsbeholdere af stål eller udvendigt på gasledninger af stål i jord.

Man kan også skabe strømkredsløb ved at påtrykke en jævnstrøm, normalt fra en ensretter tilsluttet lysnettet. Anoderne kan fx være af aluminium eller skrotjern, som går i opløsning. Anoderne kan også være af magnetit eller platineret titan. I disse tilfælde er anodeprocessen ikke metalopløsning, men normalt udvikling af ilt eller klor.

Overdreven katodisk beskyttelse giver udover reduktion af ilt også anledning til dannelse af gasformig brint. Brinten kan ved blanding med luft i lukkede beholdere, fx filterbeholdere, eksplodere, når beholderen åbnes. Desuden kan overbeskyttelse resultere i dannelse af svovlbrinte og deraf følgende dårlig lugt som af rådne æg.