Denne anvisning indeholder en vejledning i, hvordan man etablerer en lufttæt klimaskærm i henhold til Bygningsreglement for erhvervs- og etagebyggeri 1995 (BR 95) med tillæg 1-15 og Bygningsreglement for småhuse 1998 (BR-S 98) med tillæg 1-12 frem til 2006.
Energibestemmelserne i bygningsreglementerne, som trådte i kraft 1. januar 2006, har ført til en skærpet opmærksomhed på klimaskærmens lufttæthed.
Anvisningen behandler sammenhængen mellem lufttæthed, energiforbrug og indeklima i en bolig. Den fortæller om, hvordan man etablerer det såkaldte tæthedsplan og om metoder til måling af klimaskærmens tæthed. I en række rigt illustrerede eksempler vises, hvordan tæthedsplanet etableres i udvalgte bygningsdele og deres samling.
Anvisningen henvender sig til både projekterende og udførende.
Uddrag af anvisningen:
Lufttæthed og bygningens energiforbrug
Der er en direkte sammenhæng mellem lufttæthed og et lavt energiforbrug i en bygning. Når vinden påvirker en bygning, opstår der overtryk på vindsiden af bygningen og undertryk på læsiden. Trykforskelle mellem ude og inde bevirker, at der trænger udeluft ind gennem luftutætheder i bygningens trykpåvirkede del og at der suges indeluft ud i den del af bygningen, der er påvirket af undertryk. Udeluft der siver ind gennem tilfældige utilsigtede luftutætheder i klimaskærmen øger opvarmningsbehovet. Luftutætheder i klimaskærmen anslås at øge energiforbruget med 20-30 % i forhold til korrekt udførte bygninger. Jo mere velisoleret en bygning er, jo større relativ betydning får klimaskærmens tilstrækkelige lufttæthed på bygningens samlede energiforbrug.
Man kan heller ikke udnytte eventuelle varmegenvindingsaggregater optimalt, hvis klimaskærmen er luftutæt. Ved mekanisk ventilation med varmevekslere medfører luftutætheder i klimaskærmen, at kold udeluft og varm indeluft ikke passerer varmeveksleren. På den måde kan varmeveksleren ikke udnytte spildvarmen optimalt og der bruges derfor mere energi til ventilation og opvarmning.
Lufttæthed og bygningens indeklima
Klimaskærmens lufttæthed har væsentlig betydning for bygningens indeklima. Luftutætheder kan forringe komforten, fordi der kan opstå trækgener, fodkulde og kolde indvendige overflader.
Luftutætheder i klimaskærmen kan også medføre skader på bygningen. Når varm fugtig indeluft passerer ud gennem klimaskærmen, afkøles den undervejs, hvorved den relative fugtighed stiger. Fugten kan kondensere i klimaskærmen og give gode betingelser for skimmelsvampevækst og i værste tilfælde resultere i, at byggematerialer nedbrydes på grund af råd og svamp.
Det er vigtigt at ventilere en bolig. Optimal ventilation kan på en energiøkonomisk måde opfylde menneskets hygiejniske og komfortmæssige behov for rumluft af acceptabel kvalitet. For at opnå et godt indeklima fastlægges ventilationen normalt ud fra fugtproduktionen og forureningen af indeluft fra blandt andet mennesker og afgasning fra bygningsmaterialer og inventar. De sidste års fokus på indeklima i EU´s byggevaredirektiv har resulteret i, at afgasning fra byggevarer er blevet mindre. Afgasningen betyder nu mindre ved dimensioneringen af ventilationsbehovet, der derfor kan fastlægges alene ud fra menneskelig forurening og fugtproduktion.
Man projekterer grundlæggende ventilationen sådan, at indeluft fjernes fra de rum i bygningen, hvor der produceres mest fugt og forurening, dvs. køkken, bryggers, baderum og wc-rum, og udeluft tilføres i beboelsesrum. Ventilationen må ikke medføre lufthastigheder, der lokalt overstiger 0,15 m/s, som er den grænse, hvor mennesker føler træk ved luftens strømning.