Aktualitet

Anvisningen erstatter SBi-anvisning 178. 2. reviderede oplag af "Fugt i bygninger" har enkelte rettelser i tekst og illustrationer i forhold til 1. oplag.

  • Forord

  • 1 Indledning

    • 1.1 Fugt giver problemer

    • 1.2 Anvisningens indhold og brug

    • 1.3 Tidligere anvisninger

  • 2 Fugtteori

    • 2.1 Fugt i luft

      • 2.1.1 Tilstandsligningen – partialtryk

      • 2.1.2 Vanddampindhold – vanddamptryk

      • 2.1.3 Relativ luftfugtighed

      • 2.1.4 Overfladekondens – kuldebroer

    • 2.2 Fugt i byggematerialer

      • 2.2.1 Fugtbinding i materialer

      • 2.2.2 Fugtligevægt – sorptionskurver

      • 2.2.3 Kapillarsugning

    • 2.3 Dimensionsændringer mv.

    • 2.4 Fugttransport

      • 2.4.1 Fugttransport i dampform

      • 2.4.2 Udtørring af byggefugt

  • 3 Fugtkilder

    • 3.1 Nedbør

    • 3.2 Grundfugt

      • 3.2.1 Grundvand

      • 3.2.2 Kapillært opsuget vand

      • 3.2.3 Overfladevand

      • 3.2.4 Vanddamp

    • 3.3 Luftfugtighed

      • 3.3.1 Udeklima

      • 3.3.2 Indeklima

      • 3.3.3 Fugtbelastningsklasser

      • 3.3.4 Sommerkondens

  • 4 Konstruktiv fugtsikring

    • 4.1 Vis vand væk

    • 4.2 Udhæng og overdækninger

    • 4.3 Fugtbetingede bevægelser

    • 4.4 Ventilation

    • 4.5 Et-trins og to-trins tætning

      • 4.5.1 Et-trins tætning

      • 4.5.2 To-trins tætning

    • 4.6 Dampspærre

      • 4.6.1 Materialer

      • 4.6.2 Plastdampspærrer

      • 4.6.3 Alu-baserede dampspærrer

      • 4.6.4 Bitumenbaserede membraner

      • 4.6.5 Fugtadaptive dampspærrer

      • 4.6.6 Udførelse

      • 4.6.7 Placering

      • 4.6.8 Montering af dampspærre

      • 4.6.9 Særlige konstruktioner

      • 4.6.10 Dampspærre ved renovering

    • 4.7 Fugtspærre

      • 4.7.1 Radon

    • 4.8 Vindspærre

    • 4.9 Ventilation med udeluft

    • 4.10 Imprægnering (hydrofobiering)

    • 4.11 Overfladebelægninger og -behandlinger

    • 4.12 Fald på terræn

    • 4.13 Vandtryk og dræn

      • 4.13.1 Dræn

    • 4.14 Transport, opbevaring og montering

  • 5 Kritiske fugtforhold

    • 5.1 Korrosion

    • 5.2 Lægning af gulve

    • 5.3 Udførelse af malerarbejde

    • 5.4 Råd og trænedbrydende svampe

    • 5.5 Skimmelsvampevækst

      • 5.5.1 Vurdering af risiko for skimmelvækst

  • 6 Fugtberegninger

    • 6.1 Klimaparametre

      • 6.1.1 Indeklimaet

      • 6.1.2 Udendørs forhold

      • 6.1.3 Det danske design reference år

    • 6.2 Dugpunktsmetoden

      • 6.2.1 Eksempel på beregning af dugpunkt

    • 6.3 Glasers metode

      • 6.3.1 Temperaturfordeling

      • 6.3.2 Damptrykfordeling

      • 6.3.3 Korrigeret damptrykfordeling

      • 6.3.4 Glaser – grafisk løsning

      • 6.3.5 Beregning af udtørring

      • 6.3.6 Beregningsmetodens anvendelse

      • 6.3.7 Beregningsmetodens begrænsninger

    • 6.4 Detaljerede fugtberegninger

  • 7 Fugt og terrændæk

    • 7.1 Fugtpåvirkning

    • 7.2 Generelle forholdsregler mod opfugtning

      • 7.2.1 Byggefugt

      • 7.2.2 Fugt fra overfladevand

      • 7.2.3 Fugt i jorden

      • 7.2.4 Vanddamp i rumluften

      • 7.2.5 Placering af fugtspærre

    • 7.3 Eksempler på opbygning af terrændæk

      • 7.3.1 Lette terrændækkonstruktioner

      • 7.3.2 Samlingsdetaljer

    • 7.4 Særlige forhold

      • 7.4.1 Niveaufri adgang

      • 7.4.2 Varmerør

      • 7.4.3 Gulvvarme

      • 7.4.4 Renovering og efterisolering

  • 8 Fugt og krybekældre

    • 8.1 Fugtpåvirkning

    • 8.2 Generelle forholdsregler mod opfugtning

      • 8.2.1 Byggefugt

      • 8.2.2 Fugt fra jorden

      • 8.2.3 Vanddamp i rumluften

    • 8.3 Traditionelle kolde krybekældre

    • 8.4 Varme krybekældre

    • 8.5 Kraftigt ventilerede (kolde) krybekældre

    • 8.6 Særlige forhold

      • 8.6.1 Installationer i krybekældre

      • 8.6.2 Krybekælderdæk under vådrum

      • 8.6.3 Renovering/efterisolering af krybekældre

  • 9 Fugt og kældre

    • 9.1 Fugtpåvirkning

    • 9.2 Generelle forholdsregler mod fugt

      • 9.2.1 Byggefugt

      • 9.2.2 Vandpåvirkning på kælderens yderside

      • 9.2.3 Fugtsikring

      • 9.2.4 Fugtindhold – vanddamp indefra og udefra

    • 9.3 Fugtige kældre

      • 9.3.1 Fugttransport i kældervægge og -gulve

      • 9.3.2 Opstigende grundfugt

    • 9.4 Opbygning af kældergulve

      • 9.4.1 Radon

    • 9.5 Opbygning af kælderydervægge

      • 9.5.1 Varmeisolering udvendig

    • 9.6 Renovering af ældre, fugtige kældre

      • 9.6.1 Ventilation og opvarmning

      • 9.6.2 Fordampning indad mod kælderrummene

      • 9.6.3 Fordampning fra kældervæggenes yderside

      • 9.6.4 Fugtspærrer i kældervægge

      • 9.6.5 Fugtspærring af kældergulve

      • 9.6.6 Udvendig efterisolering/fugtsikring

      • 9.6.7 Indvendig efterisolering/fugtsikring

      • 9.6.8 Efterisolering af kældergulve

      • 9.6.9 Generelle forhold

  • 10 Fugt og ydervægge

    • 10.1 Fugtpåvirkning

    • 10.2 Generelle forholdsregler mod opfugtning

    • 10.3 To-trins konstruktioner i ydervægge – generelt

      • 10.3.1 Regnskærm

      • 10.3.2 Vindtæt lag

    • 10.4 Teglstensvægge

    • 10.5 Skalmurede beton- og letbetonvægge

    • 10.6 Skalmurede træ- og stålskeletvægge

    • 10.7 Betonvægge

    • 10.8 Plade-og profilbeklædte skeletvægge

    • 10.9 Glasvægge

    • 10.10 Helt vandafvisende facader

    • 10.11 Efterisolering af ydervægge

      • 10.11.1 Udvendig efterisolering

      • 10.11.2 Indvendig efterisolering

      • 10.11.3 Hulmursisolering

  • 11 Fugt og vinduer/døre

    • 11.1 Fugtpåvirkning

    • 11.2 Generelle forholdsregler mod opfugtning

      • 11.2.1 Nedbør

      • 11.2.2 Nedbrydning af materialer

    • 11.3 Fuger

    • 11.4 Sålbænke

    • 11.5 Glasisætning

      • 11.5.1 Indvendig kondens

    • 11.6 Udvendig kondens

    • 11.7 Overfladebehandling

    • 11.8 Tagvinduer/ovenlys

  • 12 Fugt og tagkonstruktioner

    • 12.1 Fugtpåvirkning

    • 12.2 Generelle forholdsregler mod opfugtning

    • 12.3 Tagdækninger

      • 12.3.1 Kontinuerte tagdækninger – banevarer

      • 12.3.2 Tagsten – tegl, beton, skifer

      • 12.3.3 Tagplader – fibercement mv.

      • 12.3.4 Metalplader

      • 12.3.5 Undertage

    • 12.4 Varme og kolde tage

      • 12.4.1 Varme tage

      • 12.4.2 Kolde tage

      • 12.4.3 Undertage – formål og typer

      • 12.4.4 Fugtteknisk funktion af undertage

      • 12.4.5 Materialer

      • 12.4.6 Udførelse og anvendelsesområder

    • 12.5 Renovering og efterisolering af tage

      • 12.5.1 Tage med undertage

      • 12.5.2 Varme tage

      • 12.5.3 Ændring af kolde tage til varme tage

    • 12.6 Tagterrasser, grønne tage og parkeringsdæk

  • 13 Fugtundersøgelser – målemetoder

    • 13.1 Visuel undersøgelse af bygningsdele

      • 13.1.1 Tage

      • 13.1.2 Facader

      • 13.1.3 Etageadskillelser

      • 13.1.4 Kældre

      • 13.1.5 Terrændæk og krybekældre

      • 13.1.6 Tagrender, nedløbsrør, gulvafløb og kloakker

      • 13.1.7 Trapper

      • 13.1.8 Badeværelser

    • 13.2 Måle- og undersøgelsesmetoder

      • 13.2.1 Fugtindhold i materialer

      • 13.2.2 Forudsætninger for måling

    • 13.3 Fugtmålemetoder

      • 13.3.1 Veje-tørre-veje-metoden

      • 13.3.2 Elektriske modstandsmålere/stikbensmålere

      • 13.3.3 Indbyggede fugtfølere

      • 13.3.4 Kapacitive fugtmålere

      • 13.3.5 Fugtfølere i borehuller

      • 13.3.6 Neutronkildemålere

      • 13.3.7 Højfrekvensmålere

      • 13.3.8 Psykrometre

      • 13.3.9 Termohygrografer

      • 13.3.10 Datalogger

  • Litteratur

    • Byg-Erfa blade

    • Danske standarder

    • Nordtest

  • Appendiks A. Tabeller

  • Appendiks B. Prefikser

  • Appendiks C. Terminologi

  • Vanddampdiagrammet

Fugt i bygninger

Denne anvisning har til formål at reducere antallet af skader ved at gøre vores bygninger mere fugtsikre – både ved nybyggeri og renovering.

Anvisningen indeholder grundlæggende oplysninger om luftfugtighed, materialernes fugtligevægtstilstand og beregning af fugttransport. Anvisningen henvender sig både til projekterende, rådgivere og udførende. Det er hensigten, at læseren ved hjælp af anvisningen bliver i stand til også at bedømme andre konstruktioner end de viste, samt til at foreslå udbedring af konstaterede fugtskader.

Anvisningen indeholder mange eksempler på udformning af konstruktionerne i kældre, krybekældre, terrændæk, ydervægge, vinduer og tage samt sammenbygning mellem disse.

Uddrag af anvisningen:

Terrændæk er betegnelsen for gulvkonstruktioner, som udføres direkte på terræn efter afgravning af muld etc. Terrændæk er en kompakt konstruktion uden ventilation med udeluft og bør kun anvendes, hvor terrænet er velegnet, dvs. hvor der ikke er risiko for, at grundvandet vil stå så højt, at det vil kunne trænge ind i det kapillarbrydende lag.

Ved terrændæk skal der ske rottesikring af bygningen, jf. Miljøstyrelsens vejledning om rotter (Miljøstyrelsen, 2005). Ved støbte fundamenter til frostfri dybde skal der primært ofres opmærksomhed på gennemføringer. Ved lette randfundamenter med EPS isolering, som ikke føres ned til frostfri dybde, er det nødvendigt med særlige forholdsregler for at overholde kravet om rottesikring til 600 mm under terræn.

Kældergulve opbygges principielt som terrændæk.

2. reviderede oplag af "Fugt i bygninger" har enkelte rettelser i tekst og illustrationer i forhold til 1. oplag.