• Indledning

  • INSPIRATION

  • 1 Årsager til etablering af tagboliger

  • 2 Anvendelse af tagrum

  • 3 Arkitektur

  • 4 Tagformer

    • 4.1 Typologi

    • 4.2 Nye tagformer og myndighedsgodkendelse

  • BESLUTNING

  • 5 Vejen til et succesfuldt projekt

    • 5.1 Faldgruber og udfordringer

      • 5.1.1 Procesmæssige udfordringer

      • 5.1.2 Udfordringer i forhold til beboere og naboer

      • 5.1.3 Byggetekniske udfordringer

      • 5.1.4 Økonomiske udfordringer

    • 5.2 Byggeprogram

      • 5.2.1 Forventningsafstemning

      • 5.2.2 Økonomisk skøn

      • 5.2.3 Projektets organisering

      • 5.2.4 Genhusning

  • 6 Ejerform

    • 6.1 Bygherrerollen

      • 6.1.1 Bygherrens opgaver

      • 6.1.2 Bygherren og rådgiverne

    • 6.2 Privat udlejning

      • 6.2.1 Tagboliger som private lejeboliger

      • 6.2.2 Tagboliger som ejerboliger

    • 6.3 Ejerforening

    • 6.4 Andelsboligforening

      • 6.4.1 Tagboliger som ejerboliger

      • 6.4.2 Tagboliger som andelsboliger

    • 6.5 Almen boligorganisation

  • 7 Beslutningsgrundlag

    • 7.1 Juridiske forhold

    • 7.2 Økonomiske forhold

      • 7.2.1 Budget

      • 7.2.2 Finansiering

      • 7.2.3 Driftsudgifter

    • 7.3 Tekniske forundersøgelser

      • 7.3.1 Myndighedskrav

      • 7.3.2 Opmåling og registrering

      • 7.3.3 Bygningens styrke og stabilitet

      • 7.3.4 Installationers kapacitet

      • 7.3.5 Skader

    • 7.4 Idéskitser

  • REALISERING

  • 8 Projektering og udbud

    • 8.1 Dispositionsforslag

    • 8.2 Projektforslag

    • 8.3 Myndighedsprojekt

    • 8.4 Hovedprojekt

    • 8.5 Udbud og licitation

      • 8.5.1 Udbudsformer

      • 8.5.2 Samarbejds- og entrepriseformer

  • 9 Byggeproces

    • 9.1 Opstart

    • 9.2 Byggepladsetablering

    • 9.3 Udførelse

    • 9.4 Byggestyring

    • 9.5 Tilsyn

    • 9.6 Aflevering

  • 10 Drift og brug

    • 10.1 Offentlig byggeskadeforsikring

    • 10.2 Kundetilfredshed og klager

    • 10.3 Ejendommens drift og vedligehold

  • Appendiks A. Aktører og dialog

  • Appendiks B. Eksempel på tagboligprojekt

  • Litteratur

    • Hjemmesider, der er henvist til i anvisningen

    • Publikationer, der er henvist til i anvisningen

    • Øvrige publikationer

Etablering af tagboliger

I denne anvisning kan du læse om arkitektoniske muligheder, økonomi og projektledelse ved etablering af tagboliger. Anvisningen er skrevet for alle med interesse i tagboligers muligheder. SBi-anvisning 225 ligger gratis på www.sbi.dk/tagboliger og kan ligeledes købes som bog.

Der findes viden og information om etablering af tagboliger i en række forskellige publikationer og på hjemmesider. Det er ønsket med denne SBi-anvisning at give et overblik over den foreliggende viden, snarere end at gå ned i detaljer indenfor de enkelte områder.

SBi-anvisning 225 skal først og fremmest sikre, at bygherren opnår det nødvendige grundlag for at kunne tage beslutning om at etablere tagboliger, samt at han bliver klar over, hvad selve processen frem mod ibrugtagning indebærer.

Download pjecen Tagboliger – kom godt i gang

http://anvisninger/Download/anv225/tagboligpjece-samlet.pdf

Uddrag af anvisningen:

Årsager til etablering af tagboliger

Hvorfor skal man overhovedet etablere tagboliger, og hvad får man ud af det? Mange kan sikkert nemt se fordelen ved at få udsigt, lys og plads, men hvad kan sætte projektet i gang? Nedenfor kan du læse om nogle af de oftest brugte motiver.

Behov for renovering af ejendommen

Hvis det alligevel er tid til renovering af ejendommen, vil udgifterne til etablering af tagboliger ofte kunne reduceres, hvis renoveringen udføres sideløbende med etableringen af tagboliger. Fx kan man benytte det samme stillads, de samme skurvogne m.v. Ofte er det netop renovering af taget, der får en ejendoms beboere til at tage skridtet med at etablere tagboliger.

Tilbud fra en investor eller developer

Mange ejendomme får tilbud fra en developer eller investor om at sælge loftarealerne, som så bliver indrettet til tagboliger. Samtidig kan ejerne fx få tilbudt at få lavet større vedligeholdsarbejde på ejendommen. Udover at ejerne slipper for selv at gå i gang med påkrævede arbejder, er fordelen ofte, at det kun betyder en lille lejestigning for ejendommens beboere. Ulempen er, at man ved salget samtidig afgiver retten til at bestemme over loftet til en fremmed. Det betyder også, at der kan opstå en "dobbelt" bygherrerolle, hvis beboerne/foreningen ser sig selv som bygherre, selvom de har solgt arealet til anden side. Derudover er der risikoen for at developer kan gå konkurs.

Økonomisk bidrag til ejendommen

På langt sigt vil nye tagboliger forøge det lejebærende areal. Det betyder, at der i fremtiden bliver flere kvadratmeter at fordele fællesudgifterne på. På den måde kan der fx blive råd til forbedring af fællesarealer eller etablering af elevatorer. Mange ejendomme vil også kunne reducere de årlige udgifter til vedligehold, herunder reparationer på et gammelt og utæt tag. Endelig vil isoleringen af taget kunne reducere ejendommens årlige energiforbrug væsentligt, samt være med til at forbedre indeklimaet generelt i den øverste etage.

Ønske om en større bolig

Hvis man etablerer tagboliger som en udvidelse af boligerne på øverste etage, kan det øgede antal kvadratmeter sammen med mere lys og luft være med til at forbedre bokvaliteten for de eksisterende beboere. Børnefamilier kan af denne grund vælge at blive boende i stedet for at flytte til en anden lejlighed eller et hus.

Etablering af fællesfaciliteter

En fælles tagterrasse for alle beboere i ejendommen kan være af stor interesse for alle. Etablering af elevator kan også være en central motivationsfaktor. Vær opmærksom på, at lejere typisk er mindre interesserede end ejere i økonomiske motivationsfaktorer. Lejere lægger normalt mere vægt på at kunne fastholde rettigheder fx i form af gæsterum på loftet eller at opnå forbedringer af fællesfaciliteter.