Aktualitet

Denne anvisning omhandler udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation iht. bilaget, Dokumentation af bærende konstruktioner, til Bygningsreglement 2008 (BR08).

  • Forord

  • Indledning

    • Formål

    • Baggrund

    • Udvikling af statisk dokumentation

    • Dækning

    • Læsevejledning

    • Sammenfatning

  • 1 Dokumentation og organisation

    • 1.1 Byggeprojekt

      • 1.1.1 Byggeprojektets aktører

      • 1.1.2 Byggeprojektets dokumenter

      • 1.1.3 Den statisk dokumentations aktører

    • 1.2 Bygværk

      • 1.2.1 Konstruktionsafsnit

      • 1.2.2 Grænseflader

      • 1.2.3 Konstruktionsdele

    • 1.3 Dokumentationens opbygning og karakter

      • 1.3.1 Formål med statisk dokumentation

      • 1.3.2 Opbygning af dokumentationen

      • 1.3.3 Dokumentationsklasser

      • 1.3.4 Omfang af den statiske dokumentation

      • 1.3.5 Retvisning under projektering

      • 1.3.6 Som-udført-dokumentation

    • 1.4 Organisering af projektering

      • 1.4.1 Projekterende

      • 1.4.2 Bygværksprojekterende

      • 1.4.3 Afsnitsprojekterende

  • 2 Konstruktionsdokumentation

    • 2.1 Indhold af konstruktionsdokumentation

    • 2.2 Projektgrundlag

      • 2.2.1 Formål og indhold af A1.Projektgrundlag

      • 2.2.2 Bygværket

      • 2.2.3 Grundlag

      • 2.2.4 Forundersøgelser

      • 2.2.5 Konstruktioner

      • 2.2.6 Konstruktionsmaterialer

      • 2.2.7 Laster

      • 2.2.8 Bilag til A1.Projektgrundlag

    • 2.3 Statiske beregninger

      • 2.3.1 Formål med A2.Statiske Beregninger

      • 2.3.2 Indhold af A2.1.Statiske Beregninger-bygværk

      • 2.3.3 Indhold af A2.2.Statiske Beregninger-konstruktionsafsnit

      • 2.3.4 Generelt om A2.Statiske Beregninger

      • 2.3.5 Bilag til A2.Statiske Beregninger

    • 2.4 Konstruktionstegninger og Modeller

      • 2.4.1 Indhold af A3.Konstruktionstegninger og Modeller

      • 2.4.2 A3.Konstruktionstegninger

      • 2.4.3 A3.Konstruktionsmodeller

    • 2.5 Konstruktionsændringer

  • 3 Projektdokumentation

    • 3.1 Indhold af projektdokumentation

    • 3.2 Statisk Projekteringsrapport

      • 3.2.1 Formål og indhold af B1.Statisk Projekteringsrapport

      • 3.2.2 Indhold af B1.1.Statisk Projekteringsrapport-bygværk

      • 3.2.3 Bygværket

      • 3.2.4 Organisation

      • 3.2.5 Kvalitet i projekteringen

      • 3.2.6 Kvalitet i udførelsen

      • 3.2.7 Konstruktionsændringer

      • 3.2.8 Dokumentationens omfang

      • 3.2.9 Indhold af B1.2.Statisk Projekteringsrapport-konstruktionsafsnit

      • 3.2.10 Generelt om B1.Statisk Projekteringsrapport

    • 3.3 Statisk kontrolrapport

    • 3.4 Statisk tilsynsrapport

  • 4 Udformning af dokumentation

    • 4.1 Håndtering og formidling

      • 4.1.1 Håndtering af dokumenter

      • 4.1.2 Formidling af projektgrundlag for konstruktionsafsnit

    • 4.2 Disponering og læsbarhed

    • 4.3 Styring og identifikation

      • 4.3.1 Faser og dokumentstatus

      • 4.3.2 Udarbejde, kontrollere og godkende

      • 4.3.3 Identifikation af dokumenter

      • 4.3.4 Dokumentfortegnelser

    • 4.4 IKT-værktøjer og digitale modeller

      • 4.4.1 Principper for brug af digitale modeller

      • 4.4.2 Modellerings- og simuleringsværktøjer

      • 4.4.3 Specialiserede programmer

      • 4.4.4 Beregningsværktøjer med symbolske beregningsfaciliteter

      • 4.4.5 Regneark

      • 4.4.6 Håndtering af store datamængder

      • 4.4.7 Aflevering af digital dokumentation

  • 5 Kontrol og tilsyn

    • 5.1 Formål med kontrol

    • 5.2 Kontroltyper

      • 5.2.1 Hvem udfører kontrollen

      • 5.2.2 Egenkontrol

      • 5.2.3 Uafhængig kontrol

      • 5.2.4 Tredjepartskontrol

      • 5.2.5 Om kontrollanten

    • 5.3 Kontrolniveauer

      • 5.3.1 Kontrolniveauer

      • 5.3.2 Minimumskontrol

      • 5.3.3 Udvidet kontrol

      • 5.3.4 Maksimumskontrol

    • 5.4 Planlægning og gennemførelse af kontrol

      • 5.4.1 Planlægning af kontrol

      • 5.4.2 Gennemførelse af kontrol

      • 5.4.3 Kontrol af IKT-beregninger

      • 5.4.4 Dokumentation af kontrol

      • 5.4.5 Konsekvenser af afvigelser

    • 5.5 Tilsyn og ændringer under udførelse

  • Litteratur

  • Summary

  • Appendiks A. Ordliste

  • Appendiks B. Myndighedsbehandling

    • Indledning

    • Myndighedsbehandlingens formål og forløb

      • Formål med myndighedsbehandling

      • Forløbet af myndighedsbehandling

      • Myndighedsdokumentation

    • Modeller for myndighedsbehandling

      • Almindelige modeller

      • Model A: Myndighedsbehandling på basis af hovedprojekt

      • Model B: Myndighedsbehandling på basis af forprojekt

      • Model C: Successiv myndighedsbehandling

  • Appendiks C. Opbygning af statisk dokumentation

  • Appendiks D. Eksempel på eftervisning af ydeevne for konstruktionsdel

  • Appendiks E. Eksempel på statisk dokumentation for småhuse

  • Bagord

Dokumentation af bærende konstruktioner

Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Denne anvisning omhandler udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation iht. bilaget, Dokumentation af bærende konstruktioner, til Bygningsreglement 2008 (BR08).

Hensigten med anvisningen er at skabe et ensartet og konsistent grundlag for udformning og kontrol af den statiske dokumentation ved projektering af bygværkers bærende konstruktioner.

Anvisningen gennemgår opbygningen af den statiske dokumentation i en byggesag og beskriver i detaljer en struktur for indholdet af de enkelte dele. Der skelnes mellem den statiske dokumentation af den fysiske konstruktion og dokumentationen af projekteringen. Desuden beskrives organiseringen af projekteringen. Opgaverne med de enkelte dele af den statiske dokumentation beskrives både for den bygværksprojekterende og for de projekterende af de enkelte konstruktionsafsnit. Herunder er der i anvisningen gjort særligt rede for planlægning, gennemførelse og dokumentation af kontrol af den statiske dokumentation.

Anvisningen giver også en række tjeklister og råd om håndtering af den statiske dokumentation; blandt andet hvordan de enkelte dele administreres, dokumenteres, identificeres og udformes. Specielt redegøres for en hensigtsmæssig håndtering af de digitale dele af den statiske dokumentation, og hvordan disse dele indarbejdes i den statiske dokumentation.

Endelig redegøres for hvordan den statiske dokumentation indgår i myndigheders byggesagsbehandling og udstedelse af byggetilladelse.

I to appendiks gives konkrete eksempler på dels udformning af dokumentation for en konstruktionsdel og dels udformning af statisk dokumentation for småhuse.

Anvisningen kan anvendes både ved nybyggeri og om- og tilbygninger. Vejledningerne kan også bruges ved bygge- og anlægsprojekter, som ikke er omfattet af BR08, men hvor der er et behov for at dokumentere sikkerheden og anvendelsen af de bærende konstruktioner.

Anvisningen er rettet mod byggeriets projekterende og udførende parter samt bygherrer og myndigheder, men kan også anvendes ved ingeniøruddannelserne.

Uddrag af anvisningen:

Håndtering af dokumenter

Den statiske dokumentation udarbejdes i en projekteringsproces, der ikke altid er lineær. Ofte ændres og gøres korrektioner, som indebærer, at andre projekterende skal omgøre allerede udarbejdet dokumentation eller blot sikre sig, at ændringer ligger inden for de projekterede konstruktioners ydeevne. En klar og hensigtsmæssig håndtering af den statiske dokumentation undervejs i projekteringen er af afgørende betydning for dokumentationens kvalitet ved byggeriets afslutning.

Enhver projekterende bør kun basere sin projektering og dokumentation på opdaterede og godkendte dokumenter fra andre projekterende. Det kan derfor ofte være hensigtsmæssigt at udveksle dokumentationen med jævne og aftalte mellemrum mellem de projekterende under projekteringen; særligt hvad angår A1.Projektgrundlag og A2.1.Statiske Beregninger-bygværk.

Man står da i det dilemma, om alle projekterende skal have hele dokumentationen for så selv at finde de relevante informationer for netop sin egen projekteringsopgave; eller om man skal målrette dokumenterne og deres indhold efter modtageren. Begge måder har fordele og ulemper: Hvis al dokumentation rettes til alle, er formidlingen entydig og direkte. Til gengæld bliver det sværere at finde det relevante for modtageren. Hvis kun det relevante målrettes til modtageren, bliver det nemt at forstå for modtageren, men til gengæld opstår risiko for gentagelser; ligesom der er en større risiko for, at ikke alle dele af dokumentationen bliver opdateret alle steder ved ændringer. Afsenderens arbejde med at målrette materialet til modtageren kan være betydeligt.