Aktualitet

Anvisningen afløser SBi-anvisning 153 og behandler håndtering af asbestholdige materialer i bygninger iht. bl.a. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1502 af 21. dec. 2004 om asbest og At-vejledning C.2.2.

Beslægtede anvisninger
  • Forord

  • Indledning

  • 1 Asbest

    • 1.1 Fysiske egenskaber

    • 1.2 Sundhedsskadelige egenskaber

    • 1.3 Anvendelse

  • 2 Lovgivning og regler om asbest

    • 2.1 Regler om asbest i arbejdsmiljølovgivningen

    • 2.2 Regler om asbestaffald i miljølovgivningen

      • 2.2.1 Affaldsbekendtgørelsen

      • 2.2.2 Godkendelsesbekendtgørelsen

      • 2.2.3 Bekendtgørelse om deponering

    • 2.3 Lovgivning om asbest i historisk perspektiv

      • 2.3.1 Lovgivning fra 1952 til 1970

      • 2.3.2 Lovgivning fra 1970 til 1980

      • 2.3.3 Lovgivning fra 1980 til 2005

  • 3 Anvendelse af asbest i dansk byggeri

    • 3.1 Bygninger opført før 1952

    • 3.2 Bygninger opført 1952 til 1972

    • 3.3 Bygninger opført 1973 til 1980

    • 3.4 Bygninger opført 1981 til 1990

    • 3.5 Sandsynlighed for asbest i bygninger

  • 4 Identifikation af asbestholdige materialer

    • 4.1 Visuel bedømmelse

    • 4.2 Relevante informationskilder

      • 4.2.1 SBi-anvisning 229

      • 4.2.2 Projekttegninger og -beskrivelser

      • 4.2.3 Asbestregistreringer

      • 4.2.4 Arbejdstilsynets asbestguide

      • 4.2.5 Produktidentifikation

    • 4.3 Udtagning af prøver til analyse

  • 5 Håndtering af asbest

    • 5.1 Registrering af asbest i bygninger

    • 5.2 Planlægning

    • 5.3 Blotlægning af asbest

    • 5.4 Indkapsling og forsegling

      • 5.4.1 Forsegling

      • 5.4.2 Indkapsling

      • 5.4.3 Arbejdsmiljøregler for indkapsling og forsegling

    • 5.5 Nedrivning af asbestholdige materialer

      • 5.5.1 Arbejdsmiljøregler for indvendig nedrivning

      • 5.5.2 Udførelse af indvendigt nedrivningsarbejde

      • 5.5.3 Eksempel på nedtagning af plane væg- og loftplader

      • 5.5.4 Arbejdsmiljøregler for udvendig nedrivning

      • 5.5.5 Personlige værnemidler

      • 5.5.6 Nedtagning af skifereternitplader

      • 5.5.7 Nedtagning af bølgepladerne: B5, B6, B7 og B9

    • 5.6 Transport af asbestaffald

    • 5.7 Asbestaffald på genbrugsstationer

    • 5.8 Deponering af asbestholdigt affald

      • 5.8.1 Uddrag af bekendtgørelse om deponeringsanlæg

  • Litteratur

  • Bagord

Asbest i bygninger

Regler, identifikation og håndtering

Denne anvisning behandler håndtering af asbestholdige materialer i bygninger iht. blandt andet Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1502 af 21. december 2004 om asbest og At-vejledning C.2.2.

Læseren får den faglige indsigt, der er nødvendig til at vurdere og udføre en arbejdsopgave i byggeriet med asbest på en sikker og sundhedsmæssig forsvarlig måde.

Anvisningen giver et overblik over gældende lovgivning og vejledninger på området, ligesom metoderne til bestemmelse af asbest beskrives sammen med retningslinjerne for korrekt prøvetagning, indkapsling, forsegling, nedrivning og deponering af asbestholdige materialer.

Anvisningen er knyttet til SBi-anvisning 229, Byggematerialer med asbest, der er et katalog over kendte asbestholdige materialer, som kan findes i danske bygninger. SBi-anvisning 228 og 229 afløser til sammen SBI-anvisning 153, Asbestholdige materialer i bygninger, fra 1986.

Anvisningen henvender sig til bygningsejere, byggeriets rådgivende og projekterende parter samt entreprenører og håndværkere. Anvisningen kan også anvendes som lærebog.

Uddrag af anvisningen:

Asbests fysiske egenskaber

Asbest er et fællesnavn for forskellige mineraler, der findes i bjergarter i mange lande. Asbestmineraler ligner dog ikke andre mineraler, men minder mere om organiske stoffer som filt og uld.

Asbest kan trevles op i lange tynde tråde og væves til tekstil eller sønderdeles i totter eller fibre, der kan formes ved presning eller støbning sammen med andre materialer og forskellige bindemidler.

Asbestfibre kan spaltes på langs i meget tynde fibre med en diameter mindre end 3 mikrometer svarende til 3/1000 millimeter.

Asbestmineraler opdeles efter deres kemiske sammensætning i flere typer og navngives efter deres farve.

Hvid asbest (chrysotil) er den mest anvendte type, mens blå asbest (crocidolit) og brun asbest (amosit eller anthofyllit) er mindre anvendt. Den store udbredelse af hvid asbest skyldes, at hvid asbest er anvendt i asbestcementprodukter, fx eternittagplader. I pulverformige tekniske isoleringer er primært anvendt brun asbest (amosit), og i klæbemidler til fx vægfliser ses ofte asbesttypen anthofyllit. Andre typer asbest ses kun sjældent anvendt.

Asbestmineraler er slidstærke. De tåler syre og kan ikke brænde. Desuden modstår asbest meget høje temperaturer, før det smelter.