Aktualitet

Anvisningen bruges i henhold til Norm for afløbsinstallationer, DS 432, 2. udgave 1994. Anvisningen er en revision af SBI-anvisning 96 fra 1974 med supplement i 1984.

Beslægtede anvisninger

Afløbsinstallationer

Denne anvisning beskriver, hvordan afløbsinstallationer kan projekteres og udføres, så de opfylder kravene i DS 432, 2. udgave 1994.

Anvisningens indhold

  1. Oversigt og definitioner
  2. Administrative forhold
  3. Hovedafløbssystemet
  4. Spildevandsinstallationer
  5. Regnvandsinstallationer
  6. Drænsystemer
  7. Afløbsinstallationer i fællessystemet
  8. Særlige afløbssystemer
  9. Samletanke og nedsivningsanlæg for spildevand
  10. Materialer og godkendelsesordninger
  11. Rør, formstykker og samlinger
  12. Brønde og udskillere
  13. Installationsgenstande og deres tilslutning
  14. Afløb fra særlige rum og arealer
  15. Pumpeanlæg og sikring mod opstemning og oversvømmelse
  16. Sikring mod brand
  17. Støj fra afløbsinstallationer
  18. Afløbssystemets arrangement og tilrettelæggelse
  19. Udførelse af afløbsinstallationer
  20. Kontrol og prøvning
  21. Drifts og vedligeholdelse

Anvisningen henvender sig til projekterende, udførende samt offentlige myndigheder, men kan også anvendes til undervisning på mange niveauer.

Anvisningen i sammendrag

Kapitel 1 giver et summarisk overblik over anvisningens indhold samt oversigter over de definitioner og signaturer, der bruges i anvisningen.

Kapitel 2 giver først en generel oversigt over den danske regulering af byggeriet med byggeloven som det overordnede administrative grundlag, bygningsreglementerne med de tekniske bestemmelser samt de normer og godkendelsesordninger, som der henvises til i bygningsreglementerne, og som dermed får samme retsvirkning, som hvis de havde været en del af bygningsreglementerne. Derefter gennemgås den administrative procedure omkring bygningsmyndighedernes godkendelse af projekter til afløbsinstallationer. Selvom denne anvisning udelukkende beskæftiger sig med afløbsinstallationen inden for grundgrænserne, kan det være nyttigt at have et overblik over det hovedafløbssystem, der modtager afløbsvandet.

Kapitel 3 bringer derfor en kort omtale af typiske forhold i kommunale hovedafløbssystemer.

Kapitel 4 gennemgår afløbsinstallationer, der udelukkende bortleder spildevand. Kapitlet gennemgår først normens krav til installationernes omfang samt kravene til og fremgangsmåden ved dimensioneringen. Derefter bringes udførlige data til bestemmelse af de dimensionsgivende spildevandsstrømme. Beregningen af minimumsfaldet gennemgås, og der bringes diagrammer til dimensionering af afløbsledninger af forskellige materialer. Hele arbejdsgangen ved dimensioneringen belyses af gennemregnede eksempler.

Kapitel 5 gennemgår på samme måde normens krav til afløbsinstallationer, der udelukkende bortleder regnvand. Der bringer data til bestemmelse af de dimensionsgivende vandstrømme, herunder afløbskoefficienter for helt eller delvist befæstede arealer, og beregningen af fald og brugen af dimensioneringsdiagrammer gennemgås. I særlige afsnit behandles acceptabel risiko for oversvømmelse, regnvandsinstallationer med opstemning og nedsivning af regnvand i faskiner på grunden.

Kapitel 6 giver anvisninger på projektering og udførelse af drænsystemer til beskyttelse af bygninger og konstruktioner i ukomplicerede situationer. I fællessystemer afledes alt afløbsvand i samme ledningssystem, og ledningerne skal derfor dimensioneres til at kunne føre både spildevand, regnvand og drænvand. Ledningerne skal samtidig lægges med et fald, der sikrer at de er selvrensende under alle forhold.

Kapitel 7 gennemgår først hvordan fællesledninger kan dimensioneres på grundlag af de metoder, der er gennemgået i kapitlerne 4, 5 og 6. Desuden gennemgås en metode til forenklet dimensionering af afløbsledninger i jord ved mindre byggerier, fx bebyggelser med indtil 20 boliger. Der anvendes særlige beregningsskemaer, og metoden belyses gennem flere eksempler. Kapitlet slutter med et afsnit om dimensionering af ledninger der fører afløb fra pumpeanlæg.

Kapitel 8 gennemgår tryksystemer og vakuumsystemer, der kan anvendes ved spredt bebyggelse eller i terræn med vanskelige faldforhold eller besværlig jordbund. Udgivet juni 1997

Kapitel 9 beskriver afløbsanlæg i områder, hvor der ikke findes hovedafløbsledninger. Her er det nødvendigt at aflede spildevandet enten til en samletank eller til et nedsivningsanlæg. Alternativt kan spildevandet renses i et biologisk sandfilter, et rodzoneanlæg eller et minirenseanlæg før udledning til recipient.

Kapitel 10 om materialer og godkendelsesordninger bringer først en oversigt over funktionskravene i afløbsnormen. For at sikre at kravene overholdes stiller normen krav om godkendelse af komponenter og materiel til afløbsinstallationer. Det sker gennem VA-godkendelser, CE-mærkning, Betonvarekontrollen, Dansk Beton Certificering og DS-mærkning.

Kapitel 11 om rør, formstykker og samlinger giver en oversigt over de vigtigste materialer med de mest relevante oplysninger om deres fysiske, kemiske og termiske egenskaber, samlingsmetoder og anvendelsen i øvrigt.

Kapitel 12 giver først en detaljeret gennemgang af udformning, dimensionering og udførelse af de brønde, der indgår som rense- og inspektionsbrønde (samlebrønde) i afløbsanlæg i jord. Dernæst gennemgås teorien for udskillere, og der gives retningslinjer for dimensionering og udførelse af olie- og benzinudskillere og fedtudskillere. Så følger et afsnit om sandfang, herunder nedløbsbrønde, der har til formål at tilbageholde sand, blade og større urenheder i tagvand og overfladevand. Til sidst en kort omtale af syreneutralisatorer.

Kapitel 13 gennemgår først nogle generelle forhold i forbindelse med tilslutningen af forskellige installationsgenstande til en afløbsinstallation. Derefter gennemgås en lang række installationsgenstande og deres tilslutning, både genstande der ifølge afløbsnormen skal være godkendt, og installationsgenstande som efter de nugældende regler ikke er omfattet af VA-godkendelsesordningen.

Kapitel 14 behandler afløb fra kælderrum, kedelrum, kældernedgange og lyskasser, affaldsrum, skarnbokse, affaldspladser, garager, vaskepladser, fryse- og kølerum, svømmebassiner. Afløbsinstallationer skal udføres så opstemning i hovedafløbssystemet ikke medfører skadelig oversvømmelse på den enkelte parcel.

Kapitel 15 beskriver, hvordan sikringen mod opstemning kan bestå i en betryggende højdeforskel mellem højeste opstemningskote i hovedafløbsledningen og overkant af lavest beliggende installation. Er det ikke tilstrækkeligt kan der etableres højvandslukker eller pumpning af afløbsvandet. Udgivet juni 1997 Brandsikring af afløbsinstallationer består primært i at udforme og udføre rørgennemføringer så de krævede brandtekniske egenskaber for vægge og dæk ikke forringes.

Kapitel 16 gennemgår de relevante bestemmelser i afløbsnorm og Bygningsreglement 1995, og bringer en række eksempler på udformninger af brandsikre gennemføringer og indklædninger af afløbsledninger.

Kapitel 17 forklarer grundlæggende lydtekniske begreber og årsager til støjproblemer. Der bringes data for typiske støjkilder i afløbssystemer og en enkel metode til beregning af det sandsynlige lydniveau. Endelig bringes eksempler på anvendelige udførelser af rørgennemføringer, rørophæng, indklædninger af afløbsrør og installationsskakte.

Kapitel 18 gennemgår forundersøgelse, tilrettelæggelse og projektering af en afløbsinstallation. Desuden redegøres detaljeret for bestemmelse af højdeforhold, ledningsføring og renseadgang, og der er mange eksempler på udformninger af retningsændringer, dimensionsændringer, tilslutninger, udluftning samt placering af ledninger ved fundamenter.

Kapitel 19 omtaler kort nogle forhold omkring afløbsinstallationernes praktiske udførelse, som bør overvejes i forbindelse med projekteringen.

Kapitel 20 gennemgår de krav om kvalitetsstyring og kontrol, der gælder for offentligt og offentligt støttet byggeri. For andre former for byggearbejder er kvalitetssikring ikke et krav, men det vinder alligevel mere og mere frem, fordi det er en effektiv måde til at forebygge skader. Alle afløbsinstallationer kræver en vis vedligeholdelse, og det er kloakmesterens pligt at give brugeren den nødvendige vejledning i brug, drift og vedligeholdelse af afløbsinstallationer.

Kapitel 21 gennemgår indholdet af brugervejledning, driftsvejledning og vedligeholdelsesvejledninger. Kapitlet slutter med afsnit om rensning og om sikkerhed ved arbejde i kloakker og brønde.